Vigtigt!
Kl. 08.00 vi mødtes ved Main Gate sammen med vores britiske ANA adviser. Det er nogle folk der er hernede i 6 mdr. ad gangen og kun arbejder sammen med ANA. De går ene mand PTR sammen med ANA og er med ude hver gang de går PTR, for at støtte dem. I dag skulle de ud og lave et MCP (Mobile Check Point). De vil gerne have MEDIC med ud, men det er ikke altid vi går med, men når det kan lade sig gøre, så går vi gerne med for at støtte dem.
Kl. 11.00 var vi hjemme igen og alt var gået godt. Det var en super oplevelse og vi hyggede med dem. Under Check Pointet sad vi ude af syne nede i en kløft, da det er vigtigt at lokalbefolkningen ser ANA virke alene (som om det er dem der har kontrollen). Mange føler sig trygge ved ANA og det er vigtigt for fremtiden.
Charlie Coy er i dag ankommet med en deling og til min store glæde er det en af min gode venner fra ”good old days” der er NK. Så det var super hyggeligt. Den anden BEH i gruppen er blevet mad ansvarlig sammen med en af Morterdrengene så de har ryddet op i vores køle- og frysecontainer hele dagen.
Hold 10 har haft en madordning i lejren og den har vi fortsat. Der er ikke noget logik i hvad vi har i vores mad containere og vi aner ikke hvad der kommer. Der skal som udgangspunkt være mad til ca. 100 mennesker og det er sgu ikke altid lige nemt. Nogle gange er det nogle sjove sammensætninger der bliver lavet, men folk er glade for det og det er skide sjovt at hygge i køkkenet. Det går på tur og i dag er det min gruppes tur.
Vi fik den store 100 L gryde i kog over åben ild. Jeg stod som fyrbøder og brændte 2 paller af inden de 12 kg pasta var kogt. Imens var de 3 andre i gang med at lave Carbonare inde i det ultra primitive køkken. Det hele blev blandet og folk var himmelsk glade for vores kogekunst. Det er et helt kapitel for sig selv at gøre sådan en stor støbejernsgryde ren.
Efter maden var der træning (der skal jo pumpes noget jern) og så i seng. Ingen Ludo i aften.
Schultz’ dagbøger
- Dagbog fra fronten – Afghanistan Hold 11
- Afrejse og ankomst
- Slapper dag i Camp Bastion
- Afrejse fra Camp Bastion
- Overdragelse af stumper og vores ansvar
- Sidste dag for Hold 10’s Medic.
- Hold 10 flyver hjem og vi er alene på kontoret !
- Oprydning i lejren
- En gruppe til Budwan (Amadillo)
- PTR med ANA.
- PTR igen med ANA og afhent køjesække (endelig).
- Fuck en dag…. !
- PTR aflyst og Ingeniører tilkaldt.
- PTR i Green Zone (handover/takeover)
- MEDIVAC fra Green Zone
- Ny PTR i den sydøstlige del af Green Zone
- Endnu en PTR i green Zone
- Hovsa opgave og regn !!! meget regn..
- Regn regn regn og operation oprydning af lejr..
- IEG ankommer og DF tager hjem til Price igen.
Kommentare