Vigtigt!
Opdateret 14. december 2013

Vigtigt! I relation til denne dagbog, så læs venligst:
Afsked med en god ven og kriger

Dagen startede for min gruppe med fortsat oprydning i lejren. Men primært fik vi styr på vores eget MEDCENTER. Vi kørte op til Clifton for at skaffe en masse kasser, som kunne skæres til og bruges til reoler. Det blev super godt og vi kunne efterfølgende få alt op på hylder og struktureret. Jeg tog op til Clifton med min kører, hvor vi blev budt til frokost hos forsynerne. For alle der har været i hæren, ved de også hvad jeg snakker om, når jeg siger; ”dem skal man være gode venner med”, for det gør livet meget lettere i et missions område. Men jeg fik skaffet alt det vi skulle bruge og er nu officielt ”Skaffer” i grupper. Man kan vel nogle tricks he he!

Den anden MEDIC-gruppe herude, fik i går at vide at de skulle med en af de nye delinger til Amadillo i 9 til 11 dage, for at støtte den sidste nedbrydning af lejren. Det er jo besluttet at den skal lukkes helt og kampgruppen er i fuld gang med det store arbejde. Så MEDIC kom lige forbi for at få lige stumper osv. inden afgang. Vi fik ønsket dem god tur, med et ønske om at de skal passe på sig selv. Så nu er vi alene i PBL ”herligt”.
Min kører og jeg fik lige et varsel af GF om at vi skulle forberede en PTR med ANA i morgen, så aftenen gik med at klargøre vores stumper og gå hinandens tasker igennem. Det er rigtig vigtigt at vi har alt med og ved hvor vi kan finde de forskellige stumper i hinanden tasker. Der er frit valg af tasker hernede og vi 8 der er herude i PBL, har alle forskellige tasker med ud.
Til aften kom en af de nye morterdrenge over til os, med sindssygt ondt i hoved og nakke, samtidig var han lysfølsom. Det vækker jo lige redderen i mig og vi besluttede os for at køre ham op til lægen for lige at blive set efter. Min kører og jeg fik startet en GD op og vi kørte op imod Clifton. Det skal lige siges de 2 lejre kun er 800 m fra hinanden, men da det er mørkt, skal vi kører uden lys og kun med vores natkampudstyr på. Ruden var pænt beskidt, så 100 meter uden for lejren kunne jeg ikke se en skid, så det var totalt kaos. Jeg prøvede at kører med hovedet ude af vinduet he he, men uden held. Vi kunne heller ikke få bilen over på krigslys, så efter et stykke tid i ingenmandsland, meldte vi at vi tænder lyset og drøner over i lejren. Det gik og vi fik undersøgt herren og det viste sig det var nogle nerver der muligvis sad fast, så kuren var massage og hjem i soveposen med en varmedunk.

Vi gik selv til ro derefter, men inden kunne vi lige dele lidt smertestillende ud til en af vores ANA soldater der havde tandpine.