Slædepatruljen Sirius er verdens mest isolerede militære patrulje. 12 mænd og ca. 80 grønlandske slædehunde. Et operationsområde på 160.000 km² — svarende til halvanden gang Danmarks areal.
En 16.000 km lang, ubeboet kyststrækning. Temperaturer ned til –50°C. Og en afstand til hjælp, der gør evakuering til et teoretisk begreb.
Sirius er ikke Forsvarets største enhed. Den er heller ikke Forsvarets mest slagkraftige. Men den er Forsvarets mest synlige tilstedeværelse i verdens geopolitiske brændpunkt i 2026 — og pludselig er 12 mand med hundeslæder i centrum af et storpolitisk spil om Grønland, Arktis og dansk suverænitet.
Hvad er Slædepatruljen Sirius?
Slædepatruljen Sirius — officielt Slædepatruljen SIRIUS — er Danmarks militære tilstedeværelse i Grønlands Nationalpark, der dækker hele Nordøstgrønland. Patruljen er en specialenhed under Specialoperationskommandoen (SOKOM) og samarbejder tæt med Arktisk Kommando, Søværnets skibe og Flyvevåbnets fly.
Navnet Sirius kommer fra den klareste stjerne i stjernebilledet Store Hund — en reference der passer til en patrulje, der orienterer sig i mørket og kulden, og som leder efter en stjerne at styre efter.
Patruljens hovedkvarter ligger på Daneborg ved Kong Oscar Fjord på Grønlands østkyst. Det er et af de mest afsides steder på kloden, der er permanent bemandet af mennesker i dansk uniform.
Historien bag
Behovet for en dansk patrulje i Nordøstgrønland går tilbage til 1933, da Den Internationale Domstol i Haag afgjorde, at Østgrønland tilhørte Danmark og ikke Norge. I dommen blev det understreget, at Danmark fremover på en synlig måde måtte hævde suveræniteten over området. Det var den juridiske begrundelse for at oprette Nordøstgrønlands Slædepatrulje i 1941 — som imidlertid blev nedlagt efter 2. Verdenskrig.
Den 18. august 1950 blev tjenesten genoprettet på Ella Ø og i 1951 flyttede patruljen til den nuværende station i Daneborg. Siden da har den ikke været nedlagt.
Hvad laver Sirius?
Sirius løser opgaver som ingen andre enheder kan nå — bogstaveligt talt. I et af de mest øde og utilgængelige områder på kloden er patruljens tilstedeværelse selve formålet:
- Suverænitetshævdelse — fysisk markering af dansk tilstedeværelse i Nordøstgrønland ved kontinuerlig patruljering
- Overvågning — af den 16.000 km lange ubeboede kyststrækning til søs og til lands
- Politimyndighed — kontrol med ekspeditioner og overholdelse af fredningsbestemmelserne i verdens største nationalpark
- Dyrelivsovervågning — optælling og overvågning af isbjørne, moskusokser og øvrig fauna i nationalparken
Patruljering med hundeslæde udføres fra november til april — to måneder om efteråret og fire måneder om foråret. Dagsmarcher er typisk ca. 30 km, og der overnattes i telt eller i en af de ca. 65 hytter patruljen vedligeholder rundt i nationalparken. Hvert år tilbagelægger patruljen ca. 18.000 km med hundeslæde. Om sommeren patruljeres fjordene med kutter.
Sirius opererer i tomandspatruljer — to mand, 11–14 hunde — der tilbringer op til 26 sammenhængende uger i felten uden mulighed for evakuering. Det er en af de mest ekstreme tjenestesituationer, der findes i et demokratisk forsvar: to mennesker, alene i et af verdens hårdeste miljøer, med ansvar for et område der er større end de fleste europæiske lande.
Sirius og Grønland i 2026
I januar 2025 erklærede præsident Donald Trump igen, at USA skulle kontrollere Grønland — og ville ikke afvise militær magt som en mulighed. I begyndelsen af 2026 genopfriskede han kravet. Siden nytårsskiftet 2025–2026 har det diplomatiske drama om Grønland fyldt mediebilledet dagligt.
I det lys er 12 mand med hundeslæder pludselig mere end en patrulje. De er Forsvarets mest konkrete og synlige markering af dansk tilstedeværelse i det område, der er blevet verdens geopolitiske brændpunkt. Trump påstod offentligt, at Danmark kun havde tilføjet én ekstra hundeslæde for at øge sikkerheden — en påstand der er forkert, men som illustrerer, hvor meget opmærksomhed patruljen fik i 2026.
Alfred Olsen, Grønlands første Sirius-mand fra 1970’erne, udtrykte det enkelt: tonen ville få en anden lyd, hvis Trump med egne øjne så det arbejde Sirius udfører.
Den danske regering og Naalakkersuisut arbejdede i 2025 og 2026 tæt sammen om Arktis-pakke 2 — 27,5 milliarder kroner afsat til nyt militært hovedkvarter i Nuuk, arktiske skibe, patruljefly, droner, telekabel og radar. Sirius er ikke en del af den pakke direkte, men er omdrejningspunktet for den fortælling om dansk tilstedeværelse og suverænitet, som pakken skal understøtte.
Hvem kan søge?
Sirius rekrutterer frivillige ansøgere fra alle tre værn — Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Det er en af de mere åbne specialenheder hvad angår baggrund: det handler ikke om, hvilket værn du kommer fra, men om hvem du er som menneske under ekstreme vilkår.
Grundkrav:
- Fast tjenestegørende i Forsvaret eller hjemsendt
- Dansk statsborger
- Kan sikkerhedsgodkendes
- Fysisk og psykisk robusthed — dokumenteret igennem tjeneste og udvælgelsesprøven
Uddannelsesstart er 5. oktober 2026. Løn under uddannelsen er 22.400 kr. pr. måned. Uddannelsen foregår på Flyvestation Aalborg, tjenesten i Nordøstgrønland.
Optagelse og forskolens forløb
Udvælgelsesprøven — 4 dage
Optagelsesprocessen starter med en intensiv fire-dages udvælgelsesprøve, hvor en kommission vurderer kandidaternes fysik, samarbejdsevner, motivation og psykiske robusthed. Fra et ansøgerfelt på typisk 40–65 personer udvælges de 8 mest egnede til at påbegynde forskolen.
Det er et relativt lille ansøgerfelt sammenlignet med Jægerkorpset og Frømandskorpset — men til gengæld er det ikke et spørgsmål om hvem der er hurtigst eller stærkest. Det er et spørgsmål om hvem der kan fungere alene med én makker i 26 uger i ekstrem isolation. Det er en fundamentalt anderledes profil.
Forskolen — ca. 9 måneder
Forskolen er selve uddannelsen og varer ca. ni måneder. Den indeholder et bredt spektrum af specialiserede kurser tilpasset Nordøstgrønlands krav:
- Vintertræning i Grønland — en måneds overlevelse og navigation i ekstrem kulde ved Mestervig
- Hundeslæde — pasning, træning og kørsel med slædehunde
- Navigation — kortlæsning og orientering i et terræn uden veje, GPS-afhængighed minimeres
- Håndværk — vedligeholdelse af bygninger, depoter, udstyr og køretøjer under arktiske forhold
- Overlevelse — teltopsætning, nødprocedurer, selvberging i ekstrem kulde
- Stednavne — 680 stednavne i Nordøstgrønland udenad, så man har et fælles sprog i felten
- Politimyndighed — juridisk grundlag for ekspeditionskontrol og fredningsbestemmelser
- Løb — København Maraton indgår som en del af forberedelsen
Mod slutningen af forskolen pakkes alt materiel til tjenesten — mad, reservedele, tøj og udstyr — til transport med skib til Nordøstgrønland. Og ikke alle på forskolen kommer med: det er her holdet sættes endeligt.
Tjenesten i Nordøstgrønland — 26 måneder
Sirius-tjenesten varer 26 måneder i Nordøstgrønland. Det er ikke en udsendelse — det er en tilværelse. To mand, en stationsbygning i Daneborg, hundeslæder og et operationsområde, der er svært at visualisere for den der ikke har set det med egne øjne.
Patruljerne kører i mørketiden fra november — solen går ned for sidste gang i begyndelsen af november og vender ikke tilbage før i februar. Vinterstormene i Nordøstgrønland er voldsomme og hyppige. Temperaturer på –50°C er ikke undtagelsen.
Sirius-veteraner beskriver det samstemmende: tjenesten former noget i et menneske, der ikke kan skabes andre steder. Makkerskabet — to mand i fuldstændig isolation over måneder — er af en karakter, der ikke kan genskabes i andre militære eller civile sammenhænge. Naturoplevelserne er enestående. Og ansvaret er reelt: ingen backup, ingen hurtig evakuering, ingen andre at delegere til.
Siden 1950 er kun én Sirius-mand omkommet i aktiv patruljetjeneste.
Hundene — Sirius’ vigtigste kapacitet
Sirius råder over ca. 80 grønlandske slædehunde. De indgår som en operativ kapacitet. I et terræn hvor motorkøretøjer bryder ned, brændstof ikke kan lagres i ubegrænset mængde, og støj kan afsløre tilstedeværelse, er hundeslæden uerstattelig.
I sommeren 2025 fløj patruljen til Ilulissat på Grønlands vestkyst og fornyede beholdningen med 15 nye hunde — stuvet i et Twin Otter-fly på over 1.000 kilometers flyvetur over indlandsisen til Daneborg. Det er logistik på arktiske præmisser.
Hundene købes primært i Vestgrønland, oplæres og indgår i patruljernes arbejde i gennemsnitligt syv til otte år. Pasning og vedligeholdelse af hundene er en daglig forpligtelse, der ikke kan udskydes — uanset vejr og temperatur.
Praktisk information
| Officielt navn | Slædepatruljen SIRIUS |
| Oprettet (nuværende form) | 1950 (Ella Ø) / 1951 (Daneborg) |
| Kommando | SOKOM / Arktisk Kommando |
| Hovedkvarter | Daneborg, Nordøstgrønland |
| Styrke | 12 mand + ca. 80 slædehunde |
| Operationsområde | 160.000 km² / 16.000 km kystlinje |
| Patruljemåned | November–april (hundeslæde) / sommer (kutter) |
| Tjenestelængde | 26 måneder i Nordøstgrønland |
| Uddannelseslængde | 9 måneder (forskolekursus) |
| Løn under uddannelse | 22.400 kr./md. |
| Næste uddannelsesstart | 5. oktober 2026 |
Ofte stillede spørgsmål
Kan man søge Sirius direkte fra civilt liv?
Nej. Sirius rekrutterer udelukkende fra fast tjenestegørende personel eller hjemsendte fra alle tre værn. Du skal have militær baggrund for at søge.
Hvorfor bruger Sirius hundeslæde i stedet for snescootere?
Hundeslæden er operativt overlegen i Nordøstgrønlands terræn: den bryder ikke ned i ekstrem kulde, kræver intet brændstof der skal fragtes frem, er lydsvag og kan operere i terræn og sne, der stopper alle motorkøretøjer. Hundene er en kapacitet, ikke et symbol.
Hvad er Sirius’ rolle i Grønland-spørgsmålet?
Sirius er Forsvarets mest konkrete og kontinuerlige tilstedeværelse i Nordøstgrønland. I den geopolitiske debat om Grønlands suverænitet i 2025 og 2026 er patruljens fysiske nærvær blevet et politisk argument i sig selv — 12 mand der dagligt markerer dansk tilstedeværelse i et område, der er blevet centrum for international opmærksomhed.
Hvad er forskellen på Sirius og Jægerkorpset/Frømandskorpset?
Jægerkorpset og Frømandskorpset er offensive specialoperationsstyrker, der indsættes på opgaver globalt. Sirius er en suverænitetshævdende patrulje med en fast geografisk opgave i Nordøstgrønland. Det er fundamentalt forskellige roller — Sirius er Forsvarets vagthund i Arktis, ikke en kampstyrke i traditionel forstand.
Læs mere:
SOKOM: Danmarks Specialoperationskommando forklaret
Jægerkorpset: Krav, optagelse og hverdagen som jægersoldat
Frømandskorpset: Danmarks maritime specialstyrker
SSR: Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognoscering forklaret (2026)
