Ny aftale lemper dagpengeregler for frivillige i Hjemmeværnet

Foto: krigeren.dk

De frivillige fortjener at blive anerkendt for deres indsats for samfundet, siger beskæftigelsesministeren.

Dagpengereglerne bliver lempet for frivillige brandfolk og frivillige i Hjemmeværnet og beredskaberne.

Det står klart, efter at regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale fredag har forhandlet en aftale på plads.

Dermed risikerer de frivillige ikke længere at blive straffet økonomisk, når de stiller deres tid til rådighed for at gøre en indsats til gavn for samfundet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er glad for den nye aftale.

LÆS OGSÅ :  Hjemmeværnet får nye patruljefly

– Det frivillige beredskab og deltidsbrandfolkenes organisation har fortalt, at de nuværende regler holder folk tilbage fra at melde sig. Sådan må det jo ikke være.

– Vi skylder de mange deltidsbrandfolk og frivillige i beredskaberne, at vi som samfund anerkender den kæmpe indsats, de yder, siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Også chefen for Hjemmeværnet hilser den nye aftale velkommen
”Det er en meget vigtig aftale for vores frivillige i Hjemmeværnet, som fremover kan levere så mange frivillige timer i Hjemmeværnet, som de har lyst og overskud til, uden det får betydning for deres dagpenge eller efterløn. Jeg synes samtidig, at aftalen er en anerkendelse af, at de opgaver, Hjemmeværnet løser, har stor værdi for samfundet,” udtaler generalmajor Jens Garly.

LÆS OGSÅ :  Hjemmeværnet får nye patruljefly

Med den nye aftale sikrer man, at deltidsansatte brandfolk ikke længere vil forbruge supplerende dagpenge, når de yder en frivillig indsats.

Man bliver ligeledes ikke fradraget i dagpenge eller efterløn, hvis man yder en frivillig indsats i Hjemmeværnet eller beredskaberne.

/ritzau/

Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. I et budget som bløder, tror jeg simpelthen ikke på at der kan skaffes fleres penge til tabt arbejdsfortjeneste / kompensation – så tror at løsningen må ligge i at gøre alle ydelser optjent i hjemmeværnet skattefri .

    Således at det du får idag i tabt arbejdsfortjeneste , rådighedsvederlag , instruktør vederlag m.m. skal udbetales uden skattetræk.

    Det ville kunne gøre det rimeligt og få flere til at tage på uddannelse og øvelser.

    Ville også være en besparelse i administration.

  2. Alt for sent, sådan er det med politik.. nu hvor det “går” godt, giver vi lidt. – skal de så også søge 10 forskellige jobs i ugen for at opnår det. Hvad med dem som blev straffet for det – får de så bare et klap på skulderen og et tak for ingenting – Jo jo Vi forstår at gøre en indsats, når det er for sent

  3. En af grundene til at man ikke kan blive uddannet nok i hjv. Det er simpelthen for dyrt. Hvorfor er det ikke individuelt? Forstår ikke at det skal være så svært at få kompenseret 1/1 for at skulle holde fri fra arbejde.
    Reelt set afholder det nok ret mange med, bare lidt gode lønninger, fra at uddanne sig i hjv regi. Det gjorde sig i hvert fald gældende for mig. Mistede flere tusinde kroner, efter skat, på bare en enkelt uge på skole eller øvelse sammen med hlren

    • Desværre afholder det rigtig mange fra uddannelse der er tilrettelagt på uge dage, Pga. man mister rigtigt mange penge ved at holde fri fra sit arbejde.
      Ferie er også svært, da man gerne vil holde ferie med sin familie, især når man er en børnefamilie.
      Der skal nytænkning til, hvis man vil have, at hjemmeværnssoldaterne skal uddanne sig bedre end idag.
      Som det ser ud nu kommer der til, at mangle veluddannet og kvalificeret soldater til de mange opgaver, som forsvaret, politiet og samfundet beder os om.
      Kig rundt omkring os og se hvad andre lande gør, for at gøre deres frivillige soldater bedre, til at løse deres opgaver.
      Især Sverige har nogle rigtige gode tiltag ang. frivillige soldater.
      Det er jo bare trist at man gerne vil uddanne sig til en bedre soldat, men må sige nej, da det man får i tabt arbejdsfortjeneste, ikke kan betale ens udgifter.

    • Mike Woltervic din tese holder ikke, da det netop allerede er det der sker i dag! Dette da dem med højere lønninger ikke tager udd. grundet den manglende kompensation.
      Så skal vi tænke det hele om. Frivillighedsprincippet er under kraftigt pres og såfremt man ikke tænker sig godt om, kan vi ende med et hjv som alene består af folk på dagpenge eller på kontanthjælp. Da man kun kan få dagpenge i 2 år giver det et temmeligt dårligt grundlag for hjv folk med erfaring og god udd.
      Hvis alle skal med må det handle om lige muligheder. Såfremt du tager penge fra mig, har jeg jo ikke de samme muligheder som en som er ude fra arbejdsmarkedet.

    • kan godt følge, hvad du mener, men det er vel heller ikke fair, at dem der tjener mere end xxx kr i timen skal sætte løn til for, at blive uddannet, når en på samme uddannelse kan gøre det gratis, fordi de tjener xx i timen. Jeg må inddrømme at jeg har været træt af, at skulle bruge min ferie, fordi jeg på revalidering og ikke får det dækket, jeg har tre børn og har i tre år nu brugt to ugers ferie fordelt på hjv. Uddannelse det kan godt være svært, at forklare familien, at HJV er super god ide de bare skal bakke op om. (Det er pga. Kommunen man ikke får dækket tabt arb. Fortjeneste når man på revalidering)