Ny droneuddannelse skal styrke Hjemmeværnets operative kapacitet

Hjemmeværnet. Foto Krigeren.dk

Hjemmeværnet er i gang med at opbygge en større drone kapacitet.

16 frivillige soldater fra Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet er startet på grunduddannelsen. Samtidig gennemfører otte erfarne dronepiloter en videreuddannelse.

Uddannelsen foregår i Nymindegab. Her bliver deltagerne først introduceret til de grundlæggende færdigheder inden for droneflyvning. Senere flyttes træningen ud i militært øvelsesterræn.

Formålet er at styrke Hjemmeværnets dronekapacitet ved at uddanne flere frivillige dronepiloter, som senere kan gennemføre både civile- og militære droneoperationer.

Efter grunduddannelsen følger et funktionskursus, hvor deltagerne omskoles til Hjemmeværnets operative dronesystem.

LÆS OGSÅ :  Forsvaret erkender huller i droneindsatsen i 2025

“Vi står i en alvorlig sikkerhedspolitisk situation, og det stiller nye krav til Hjemmeværnets kapaciteter. Droner er blevet et afgørende redskab på den moderne kampplads, og med den nye uddannelse øger vi vores evne til at styrke Forsvarets opgaveløsning,” siger generalmajor Gunner Arpe Nielsen, chef for Hjemmeværnet.

LÆS OGSÅ :  Forsvaret køber Saab Giraffe 1X-radarer til dronedetektion

For at komme på uddannelsen skal soldaterne blandt andet have bestået A1/A3-certifikatet og gennemført Flyvesikkerhedskursus SRS E 835G. De skal desuden være vurderet egnede af deres egen myndighed og være udpeget til en UAS-funktion.

Hjemmeværnet oplyser, at uddannelsen skal rulles ud til flere frivillige soldater i hele landet. For det er målet at etablere en bredere dronekapacitet bredt i hele organisationen.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte