Ny regionschef i HJV vil slå på korpsånd og kernekompetencer

Bemærk: Denne artikel er mere end 15 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Omkring 300 soldater fra hele region Sjælland var denne weekend samlet i Høvelte, da Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn afholdt uddannelsesweekend. Den ny regionschef benyttede lejligheden til at kigge forbi.

Obersten diskuterer fordele og ulemper ved to af de seks patruljers løsninger.

“Kan I ikke tale og grave imens,” spørger obersten de to infanterister. De er i færd med at fylde sandsække, da Frank Lissner, den ny chef for Totalforsvarsregion Sjælland, kommer forbi øvelsesterrænet i Høvelte lørdag formiddag.

Muligheden for en snak med obersten får dem til at holde spaderne i ro en stund. De vil nemlig gerne høre, hvad hans planer er.

“Må man høre, hvad det er, du vil?” som den ene, Danni, udtrykker det.

Det må man gerne. Frank Lissner forklarer, at han vil lægge tyngde i den militære profil. Den skal skærpes, hvilket de to sandsækkefyldere bestemt ikke har noget imod at høre.

LÆS OGSÅ :  Hjemmeværnet får de første nye GD’er med våbenaffutage

Desuden mener obersten, at det er vigtigt at fokusere på korpsånd. “Korpsånden er krydderiet på dagligdagen. Den er den, der gør, at man bliver ved, også når det er surt,” siger han.

Endelig ønsker Frank Lissner, der selv kommer direkte fra hæren, at udbrede kendskabet til hjemmeværnet i resten af forsvaret.

Mange hænder at ryste

"Kan I ikke tale og grave imens," driller Frank Lissner, da han møder to infanterister i færd med at fylde sandsække.

For obersten er den store øvelse en kærkommen lejlighed til at møde en masse af regionens frivillige på én gang. ”Som ny i jobbet er jo det vigtigt at komme ud at tale med folk. Jeg skal stikke en finger i jorden og fornemme, hvad der rører sig derude,” siger han. Det er en måned siden, han tiltrådte som chef for den nye Totalforsvarsregion Sjælland.

LÆS OGSÅ :  Øvelse Blåtand: Hjemmeværnet på øvelse i over 40 byer

”Jeg tager bestemt herfra med et positivt indtryk. Jeg kan jo mærke engagementet og virkelysten, som stråler ud af alle, jeg har talt med.”

Info:
Uddannelsesweekenden den 17.-19. juni var delt op i to:

Regnen havde besluttet at deltage det meste af weekenden. Det ødelagde dog ikke det gode humør. Her er det oberst Frank Lissner og major Martin Krogh, der er chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn.

Uddannelse for indsatsstyrken (motoriseret infanteri, motoriseret overvågning og patruljeindsats), som hærhjemmeværnsdistrikterne i regionen afholder på skift.
Denne gang stod Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn, der stod for det.
Derudover kørte distriktet enhedsuddannelse i BSO (beredskabsområde, red.) og overvågning; uddannelse, som er obligatorisk for dem, der ønsker at blive udsendt til Kosovo med hjemmeværnets bevogtningsbidrag.

 

Fotos: Anja Drews

Abonnér
Giv besked om

1 Comment
Ældste
Nyeste Flest stemte

Korpsånd og militære kompetencer er vigtige i Hjemmeværnet