Trusselsbilledet i Østersø-regionen har ændret sig til det værre med et Rusland, der opruster og fører regulær krig i hjertet af Europa med invasionen i Ukraine.
Derfor er det ikke kun Hæren, flyvevåbnet og søværnet, der skal styrkes. Det samme skal det danske hjemmeværn.
Sådan lyder det fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen, der også er kommitteret for Hjemmeværnet. I en kronik, som avisen Danmark bringer søndag, argumenterer de for, hvorfor dette års forsvarsforlig indeholder en ekstrabevilling til Hjemmeværnet på 400 millioner kroner frem til 2023. Penge, som skal blandt andet skal bruges på nyt materiel, mere militær træning og en mere pågående rekrutteringsindsats.
“Når vi sætter det lange lys på, så bunder Hjemmeværnets fortsatte relevans og troværdighed i, at Hjemmeværnet også fremadrettet kan opstille et fleksibelt militært beredskab på et højt niveau, der kan levere den efterspurgte støtte. Det kræver kapaciteter, der er velorganiserede og udrustede til opgaven. Men det kræver også omstillingsparathed og et vist uddannelsesniveau. Derfor vil Hjemmeværnet i fremtiden have mere fokus på en skarpere militær profil”, skriver Frederiksen og Espersen i kronikken.
– Hjemmeværnsuddannelsen skal have en mere militærrettet vinkel. Den skal i højere grad end i dag være baseret på regulær militær træning, og materiellet og den personlige udrustning skal være på niveau den udrustning, som rigtige soldater råder over, siger Claus Hjort Frederiksen.
Samtidig skal Hjemmeværnet gå langt mere aggressivt til værks i forsøget på at rekruttere flere til korpset. I dag er der cirka 14.000 aktive, men det tal skal stige henover de kommende år, hvis det står til Claus Hjort Frederiksen.
– Vi ved, at udrustning og militær træning betyder noget for dem, der melder sig. Så bedre udstyr vil have en effekt. Men Hjemmeværnet skal også have øgede muligheder for at rekruttere værnepligtige umiddelbart efter endt værnepligt, siger forsvarsministeren.
Når en værnepligtig har endt sin tjeneste, træder han automatisk over i Totalforsvaret, hvor han skal stå til rådighed i fem år. Totalforsvaret er en passiv styrke, som primært aktiveres i tilfælde af kriser eller krig.
– Men fremover skal det gøres helt tydeligt for de værnepligtige, at de kan erstatte fem år Totalforsvaret med Hjemmeværnet og dermed gå direkte videre fra værnepligt til fortsat træning og varetage opgaver i regi af Hjemmeværmet, siger Claus Hjort Frederiksen.
– Der bliver behov for en synlig og aggressiv rekrutteringsindsats, for det er ikke nok at vide, at tilbuddet er der. Man kan sagtens forestille sig, at Hjemmeværnet skal ud og besøge kaserner, hvor de værnepligtige er og fortælle dem om mulighederne. Hjemmeværnet og forsvaret står foran en stor oplysningsopgave, siger forsvarsministeren.
Forsvarsforliget indeholder en målsætning om, at Danmark skal kunne mobilisere en brigade på 4000 professionelle soldater, som kan sendes ud af landet. I givet fald bliver det Hjemmeværnets opgave af varetage flere regulære forsvarsopgaver inden for landets grænser, end tilfældet er i dag.
– Situationen i Ukraine og den generelle sikkerhedspolitiske situation omkring Rusland har fået os til til at se på, hvor stærkt vi og NATO egentlig står i Østersø-regionen. Det har været hovedudfordringen i forsvarsforliget. Vi kan komme i den situation, at vi skal sende flere tusinde soldater ud af landet, eksempelvis til det baltiske område, og det efterlader det tilbageværende beredskab med en stor hjemlig opgave.
– Her kommer Hjemmeværnet til at at spille en mere central rolle, end vi har været vant til. Der vil være et stærkt behov for et hjemmeværn, som kan varetage bevogtning og forsvarsopgaver, som er knyttet til vores kaserner, infrastruktur og flyvepladser, siger Claus Hjort Frederiksen.
Kommentare