Jægersoldaten René Brink Jakobsen modtaget i Karup

Bemærk: Denne artikel er mere end 13 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Oversergent i Jægerkorpset, René Brink Jakobsen, der blev dræbt ved en eksplosion i Upper Gereshk Valley i Afghanistan den 2. januar, blev i dag modtaget på Flyvestation Karup.


Familie, chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, chefen for Jægerkorpset, oberstløjtnant Claus Aksel Wammen og store dele af Renés kolleger og kammerater fra både Jægerkorpset og Frømandskorpset var samlet i en af Flyvestation Karups store hangarer, hvortil René Brink Jakobsens båre blev fløjet af en af flyvevåbnets helikoptere.

Chefen for Jægerkorpset, Claus Wammen, talte meget personligt om en god ven og kammerat, som blandt andet omgav sig med utraditionelle oplevelser – på den gode måde.
– Jægerkorpset har mistet en exceptionel god kollega og en fantastisk ven – verden er blevet et godt menneske fattigere, sagde Claus Wammen, og fortsatte:

– For Jægerkorpset vil den 2. januar for evigt være en mærkedag. René blev den første Jægersoldat, der mistede livet i kamp, og han vil få en fremtrædende plads i Jægerkorpsets historie – og vil for altid blive husket på vores mindemonument.

– René drog ud i verden for at hjælpe andre til fred og frihed. Han faldt i denne kamp. Vi vil altid huske ham i vore hjerter!

Æret være René Brink Jakobsens minde.

LÆS OGSÅ : Mindeord fra 6. patrulje ved Jægerkorpset

Renés ven og feltpræst Oral-Franciz Valgaard Shaw, holdt en kort mindehøjtidelighed, hvor han talte ud fra Det gamle Testamentes Salme 77 om livets uforudsigelighed. Herefter vendte han sig til den efterladte familie og talte meget personligt om det at miste.

René Brink Jakobsen bisættes fra Veng Klosterkirke ved Skanderborg den 12. januar kl. 13.00 ved en militær bisættelse.

Foto: Heri Niclasen, HOK
[divider]Tilmeld vores nyhedsbrev[/divider] [wysija_form id="4"] [divider]---[/divider]

Kilde: HOK – Forsvaret.dk

Abonnér
Giv besked om

15 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte

Mit hjerte græder for hver eneste soldat, der har mistet livet… hvil i fred René <3

Hvil i fred soldat. Tak for din indsats! <3

Tak for din indsats!

Du var en helt…….Sov sødt Rene >3

Ære hans minde han vil aldrig blive glemt. Han vil blive husket få alt det gode han har gjort
Æra ham men aldrig glemt

RIP

Du gav alt, og vi skylder dig alt.
– Hvil i fred, kriger. Ære være dit minde!

Kroppen går i jorden. Men sjælen er i VALHALLA. Tak til dig og din familie, for dit offer for demokratiet.

Æret være hans minde. Hvil i fred Jæger. Plus Esse Quam Simultatur.

R.I.P og tak for du gav dit liv for at beskytte vores. ære være dit minde

Du døde i krig.
Du døde for Danmark.
Vi er stolte af dig.
Vi hejser dannebrog helt til top den 5 september og hylder dig.

Hvil i fred soldat. Og tak for det du gjor for dk-land.

Kongeriget er blevet en UNIK Jæger fattigere….. R.I.P.

Kongeriget er blevet en UNIK Jæger fattigere….. H.I.F. Jæger

Din familie, venner og kammerater har lidt et smerteligt tab, ligeså har Danmark.
Vi vil mindes dig og alle andre faldne den 5. September, R.I.P.