USA og Danmark vil styrke det militære samarbejde

Grønland er fælles interesseområde, siger Trine Bramsen, som ikke endnu vil uddybe karakteren af samarbejdet.

Extraordinary meeting of NATO Ministers of Foreign Affairs on the situation in Afghanistan. View of the room

USA og Danmark planlægger at styrke det militære samarbejde, meddeler forsvarsminister Trine Bramsen (S) og det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

Trine Bramsen havde torsdag formiddag et bilateralt møde med den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin.

– Jeg har en stående invitation til at besøge min amerikanske forsvarsministerkollega i USA, og den kommer jeg også til at gøre brug af. Det skal ses sådan, at vi rykker tættere sammen i bussen, og vores samtale kommer til at fortsætte herfra, siger Bramsen.

I en pressemeddelelse efter mødet skriver det amerikanske forsvarsministerium:

– De bekræftede det stærke forsvarssamarbejde mellem USA og Danmark. De to ministre diskuterede vigtigheden af Nato som fundamentet for den transatlantiske sikkerhed og forskellige veje mod et tættere og udvidet forsvarssamarbejde mellem USA og Danmark.

På mødet drøftede de ifølge den danske minister en stadigt mere “aggressiv opførsel fra Rusland og Kina”.

– Det vedrører jo også det danske nærområde og det amerikanske nærområde. Derfor er der både fra dansk og amerikansk side et ønske om at styrke vores militære og forsvarspolitiske samarbejde, siger Trine Bramsen.

LÆS OGSÅ :  Nato-lande evaluerer Afghanistan: Det er hjerteskærende

Hun vil imidlertid ikke komme ind på detaljerne i, hvad et styrket samarbejde handler om.

Grønland er et område af fælles interesse, understreger ministeren.

Men der var ingen konkret snak om Grønland, tilføjer hun.

– Vi talte ikke specifikt om Grønland. Men det er ikke nogen hemmelighed, at der er en bekymring. Det er det for mig som dansk forsvarsminister. Det er det også for den amerikanske forsvarsminister, når vi taler om Arktis, siger Bramsen.

De to lande fik også vendt situationen i Afghanistan, hvor Danmark som alle allierede fik rasende travlt, da USA meddelte, at amerikanerne ville forlade det krigshærgede land inden 11. september.

Senere blev 31. august slået fast som deadline af Taliban.

Bramsen løftede ingen pegefingre over for Austin som følge af den kaotiske evakuering fra landet, hvor mange lokale arbejdere og støtter af alliancen ikke nåede ud før 31. august.

LÆS OGSÅ :  Rusland er imod Natos tilstedeværelse nær Afghanistan

– Det, som står klart, er, at alle blev overraskede over, hvor stærkt det gik. Ingen havde set, at Kabul ville falde så hurtigt. Det tog vi en drøftelse af, siger Bramsen.

Spørgsmål: Mener du, at den amerikanske håndtering af exit fra Afghanistan er pletfri?

– Der er ingen, der havde et ønske om, at Kabul skulle falde så hurtigt, og at vi skulle stå i den situation. Alle blev overraskede, og der var ikke nogen, der var før andre, heller ikke i forhold til evakueringerne, siger Bramsen.

– Der er et bredt ønske, også fra USA, om en god og solid evaluering. For der er nogle efterretninger, der har været delt af hele den vestlige verden, som har været meget upræcise, tilføjer hun.

Før forsvarsministermødet i Bruxelles sagde generalsekretær Jens Stoltenberg torsdag, at det var en hjerteskærende situation, at afghanere nu igen var i hænderne på Taliban.

 

 

/ritzau/

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Det kan da ikke betegnes som en overraskelse?

    Man skal blot se på, hvad det ville koste USA at have beredskabet til at forsvare Nordatlanten – i egen intime interesse. Som det er nu, så har man fået frigjort et hangarskib. Det er noget, der udnyttes på det kraftigste:

    CVN-70 Vinson introducerer F-35C
    CVN-73 Roosewelt skal have det nye landingssystem installeret
    osv.

    4-5 af hangarskibene er enten i dok eller havn – to af dem har end ikke fly. Det ekstra hangarskib gør mange ting lettere.

    Og NEJ, det er ikke et spørgsmål om penge! USA’s besparelser gør, at en løs milliard ikke er

  2. Det er et spørgsmål om hvilke opgaver Danmark skal løse (i egen interesse). Pengene er noget vi finder ud af – så langt så godt; men Danmarks problem ligger nu i Østersøen.

    Man har fået Marie Krarup fra Folketinget – man må have vidst, at hun er/var Putins påvirkningsagent. Man fik hærchefen smidt i spjældet. Der er altid tale om en vis “oprydning”, hvor der ikke er nogen grund til at informere fjenden alt for tidligt.