TV 2 viser først Armadillo og så politisk topdebat

TV 2 har netop offentliggjort deres planer for Armadillo-visningen. Filmen som endnu ikke har haft dansk tv-premiere, bliver den 6. januar vist på TV 2. Som det ser ud nu, vil TV 2 dermed være den første tv-kanal til at vise filmen om drengene fra Budwan-basen i Afghanistan.

Datoen er sat til 6. januar hvor kanalen har dedikeret en hel aften til temaet [[Danmark i krig]] Efter do­kumentarprogrammet, sender TV 2 en politisk topdebat om Danmarks deltagelse i krigen. Dette sker så præcis ét år efter at de startede serien “Danmark i Krig”. Det skete 3. januar 2010.

 

“Vi har stor succes med at samle danskerne om nationale begivenheder, og vi sætter en ære i at lave nyheder og dokumentar, der kan skabe debat om væsentlige emner,” siger Michael Dyrby, nyhedsdirektør på TV 2.

Janus Metz dokumentarfilm skabte tidligere på året voldsom debat om de danske soldaters metoder i Afghanistan. Her var bl.a. stor efterfølgende debat om hvorvidt man havde likvideret mennesker som skulle være hjulpet efter gældende retningslinier.

Michael Dyrby fra TV 2 fortsætter: “Danmark i krig” er et af disse emner, og vi glæder os til at levere en temaaften, der vil give danskerne noget at tale om og debattere i dagene og ugerne derefter.”

Det er dog ingen overraskelse, at det netop er TV 2 som bliver første tv-kanal til at vise filmen. Filmen Armadillo er en del af TV 2s projekt kaldet “Vores Krig”, som i foråret satte billeder og følelser på Danmarks engagement i krigen i Afghanistan i fem film af forskellige instruktører. “Armadillo” er den sjette – og mest omtalte – film i rækken.

Endnu er der ikke offentliggjort hvem som den politiske debat vil inkludere. Herfra gættes der dog på stort set alle partierne bag forsvarsforliget. Det er alle på nær Enhedslisten.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *