Analyse af Forsvarets tre rapporter om udsendelser

Forsvaret har netop fået leveret de tre omtalte rapporter, angående udsendte soldater og deres pårørendes psyke. Alle undersøgelserne er udført af [[Institut for Militærpsykologi]] men er bestilt af [[Forsvarsakademiet]] efter en rapport helt tilbage fra 2005, lavet af [[Forsvarskommandoen]]

Målet for disse rapporter er at etablere ‘datagrundlag for rådgivning og beslutninger om tiltag, der har indflydelse på psykisk velbefindende og livssituationen for de udsendte soldater og deres pårørende’. Det betyder i daglig tale at resultatet herfra, vil danne grundlag for en lang række af de tiltag der bliver taget for at hjælpe veteraner.

Personerne i undersøgelsen er delt op i tre grupper:

  1. Holdudsendte soldater fra hæren – kaldet rapport alpha
  2. Pårørende til udsendte – rapport bravo
  3. Enkeltudsendte samt pårørende til disse – rapport charlie

Det er første gang, at en så stor gruppe danske udsendte soldater systematisk undersøges før, under og efter udsendelse med henblik på at opnå viden om forekomsten og udviklingen af PTSD-symptomer og andre psykiske efterreaktioner. Det kan derfor undre at andre medier ikke har grebet historien endnu.

Holdudsendte soldater fra hæren – kaldet rapport alpha
Resultaterne viser, at niveauet af PTSD-symptomer og depression følger samme mønster: Således angiver 3,3 % af soldaterne at have PTSD-symptomer over grænseværdien før udsendelsen, 1,9 % ligger over grænseværdien under udsendelse, 2,4 % gør dette ved hjemkomst, mens 2,7 % af soldaterne 2 – 3 mdr. efter hjemkomst ligger over grænseværdien. Endelig stiger andelen af soldater med PTSD-symptomer over grænseværdien til 5,1 % 7 – 8 mdr. efter hjemkomst. Der tegner sig altså et billede af, at soldaterne som samlet gruppe oplever et fald i PTSD-symptomer under udsendelsen, men at dette fald afløses af en stigning 7 – 8 mdr. efter hjemkomst.

I forhold til depression ses samme mønster: 2,3 % angiver inden udsendelsen at have symptomer svarende til en moderat til svær depression, under udsendelsen falder dette tal til 1,8 %, ved hjemkomst og 2 – 3 mdr. efter hjemkomst ligger tallet på henholdsvis 2,3 % og 3,7 %, mens tallet 7 – 8 mdr. efter hjemkomst stiger til 5,9 %. Andelen af soldater, der har et ugentligt forbrug af alkohol over det anbefalede niveau (+20 genstande om ugen), stiger ikke signifikant fra før udsendelsen til efter udsendelsen, men holder sig stabilt omkring de 5 %. Andelen af soldater, der bruger hash som rusmiddel, stiger fra 4,0 % før udsendelsen til 6,6 % efter udsendelsen, hvilket er en signifikant stigning.

Nærlæser man tallene, så ser man at soldaterne kan opdeles i endnu tre undergrupper. De der er raske og friske soldater, uden nævneværdige symptomer på sygdomme. Der er også den meget omtalte gruppe som er blevet væsentligt svagere af udsendelsen – og endelig er der faktisk en gruppe som har fået det bedre af udsendelsen til missionsområdet.

Pårørende til udsendte – rapport bravo
I undersøgelsen beskrives følgende pårørendegrupper: forældre og stedforældre, partnere med og uden børn, søskende og endelig børn, idet der her er tale om beskrivelser af børnene gennem deres forældre. Pårørendegrupperne har forskellige udgangspunkter som pårørende, og de har forskellige holdninger og synspunkter. Pårørende til soldater er altså ikke en ensartet gruppe med ens behov og ønsker. De er forskellige og har behov for at denne forskellighed danner baggrund for bl.a. den information og orientering, som tilflyder dem. I særdeleshed har partnere med børn skilt sig ud i denne undersøgelse. Hvor forældrene generelt er positive og tilfredse, så er partnere med børn kritiske og stiller krav til forsvaret om støtte og opbakning på en række områder. De er mere belastede end andre af udsendelsen, og de savner anerkendelse og værdsættelse.

De pårørende er blevet spurgt til en række reaktioner på udsendelsen: nemlig arousal, depression, dissociation, somatisering og sociale relationer. Undersøgelsen beskriver en række reaktioner hos de pårørende, og det er gennemgående, at niveauet af reaktioner ½ år efter hjemkomst er lavere end niveauet ved første måletidspunkt to måneder før udsendelsen. Dette betyder altså, at de pårørende allerede forud for udsendelsen er påvirket af den kommende udsendelse, eller måske snarere af en kombination af de aktiviteter soldaterne er involveret i forud for udsendelsen (øvelser og andet fravær fra familien) og bekymringen for den kommende udsendelse. Rapporten konkluderer at man er pårørende allerede fra det er besluttet at soldaten skal afsted, indtil han/hun er tilbage og integreret i familien igen.

Enkeltudsendte og deres partnere – rapport charlie
Selvom det er en svær gruppe at kategorisere, så er der alligevel kommet en række tydelige træk: de enkeltudsendte er i gennemsnit 40 år gamle, deres udsendelseslængde spænder fra 10 dage til flere år, 67 % har været udsendt før, hovedparten er officerer (53 %), og arbejdsområderne er operation (36 %), sanitet (26 %), logistik (20 %) og administration (18 %). Andelen af kvinder er relativ høj (18 %), og disse arbejder primært indenfor sanitet.

Resultaterne kan sammenfattes til, at de udsendtes psykiske velbefindende er generelt godt (5 % har det dårligere end før udsendelsen), hvilket understøttes af, at 72 % finder udsendelsen mere berigende end belastende og kun 9 % mere belastende end berigende. Udsendte, der havde den laveste grad af psykisk velbefindende ved hjemkomst, som gruppe var kendetegnet ved høje oplevede krav/belastninger og samtidig en lav grad af oplevet kontrol og social støtte.

Har man lyst til selv at nærlæse rapporterne, så kan de hentes fra dette link (eksternt, pdf-filer, over 50 sider).

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *