Støttepartier ønsker større flertal for dansk krigsdeltagelse

Der skal være et flertal på mindst to tredjedele i Folketinget, mener SF, De Radikale og Enhedslisten.

Kampvogn Leopard 2A5.ISAF hold 16's kampvogne på deres sidste opgave 27. januar 2014, inden holdet blev afløst. Foto: Nicholas Lundgard

Hvis Danmark fremover sender soldater i krig ude i den store verden, skal det ske med et mere solidt rygstød i Folketinget end hidtil.

Det mener regeringens støttepartier SF, De Radikale og Enhedslisten. Trioen ønsker to tredjedeles flertal for fremtidig dansk krigsdeltagelse.

Det betyder, at der skal være et såkaldt kvalificeret flertal, hvis Danmark i fremtiden skal deltage i en krig. Altså ikke som i dag blot et simpelt flertal.

Meldingen er ikke ny, men er aktuel igen efter den kaotiske exit fra Afghanistan efter 20 års krig i landet, blandt andet med dansk deltagelse.

Det giver stof til eftertanke, mener SF’s udenrigsordfører, Karsten Hønge.

– Verden er et usikkert sted, og klimakrisen vil bidrage til endnu mere uforudsigelige magtbalancer. Jeg synes, det er vigtigt, at vi som demokratisk samfund lærer af fortidens fejl og sikrer en mere grundig proces, når vi skal tage så gennemgribende beslutninger, som det er at sende danske kvinder og mænd i krig.

– Samtidig skylder vi vores soldater, at de bliver sendt afsted med størst mulige opbakning, og ikke efterlader deres indsats i et vakuum af politisk tovtrækkeri, siger Hønge i en pressemeddelelse.

Det at sende danske soldater i krig er den “ultimative magtbeføjelse”, siger tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

– Vi skal og må lære noget. Der er mange aspekter at tage i betragtning, mange valg, der bør revurderes, også dette spørgsmål.

– Vi kan ikke ændre Grundloven her og nu, men vi burde kunne blive politisk enige om, at fremtidig dansk krigsdeltagelse bør bero på opbakning fra to tredjedele af Folketinget, siger Lidegaard, som i dag er udenrigsordfører for sit parti.

Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, tilføjer:

– Vi skal sætte alt ind for at undgå nye fejlslagne krige som i Afghanistan og Irak. At gå i krig er en af de mest alvorlige beslutninger et land kan træffe.

– Derfor skal sådan beslutning bygge på et bredere demokratisk mandat og gøres til genstand for en grundigere demokratisk debat, siger Flyvholm.

Socialdemokratiet, regeringspartiet, mener ikke, at der skal være et krav om kvalificeret flertal, før der sendes danske styrker i krig.

Ifølge partiets udenrigsordfører, Annette Lind (S), har regeringen og partierne i forvejen et stort fokus på at danne et så bredt et flertal som muligt.

– Det påhviler alle politiske partier at tage ansvar og give vores udsendte et så stærkt mandat som muligt.

– Lige præcis et matematisk tal, det er ikke nødvendigt for os, men vi ønsker, at der skal være et bredt flertal, siger hun.

Også Venstre er imod støttepartiernes forslag. Det fortæller partiets udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

Ordføreren skitserer et eksempel, hvor 73 procent af folketingsmedlemmerne stemmer for en mission. Og det kan hurtigt skabe en konflikt, mener han.

– Et flertal er nu engang et flertal, og derfor skal det have mulighed for at handle i noget så vigtigt som sikkerhedspolitik.

– Det er et ønske for os, at der er et så bredt flertal som muligt, fordi det giver de bedste betingelser i forhold til vores soldater, siger Micheal Aastrup Jensen.

/ritzau/

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Tanken er decideret forkert!

    Det kan være en mulighed, hvis der er tale om én og kun én mulig fjende.

    Det er ikke tilfældet, hvor vi har Rusland, terrorister i SF/Enhedslisten og Kina, der roder med danske interesser på en for os uhensigtsmæssig måde.

    Problemet er klart fordi, en ulækker alliance (som vi har set) mellem SF/Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil eventuelt kunne blokere for en rettidig indgriben og få problemet løst på et meget lavere niveau.

  2. Vi har set hvordan særinteresser, som kontrol med narkotikahandel, afpresning fra finansielle selskaber, redning af platugler, der forsøger at få lagt f.eks. veje og anden infrastruktur på steder, hvor de kan blive reddet ud af deres selvhævdende tåbeligheder.

    Disse må ikke kunne afpresse indrømmelser på forsvarsområdet for egen personlig vindings skyld.