René Brink Jakobsen

Født: 1973 – Dødsdato: 2. januar 2013

Enhed: Jægerkorpset

Rang: Oversergent

Mission/sted: Afghanistan
Oversergent René Brink Jakobsen blev sent onsdag den 2. januar 2013 dræbt i Afghanistan. Under en patrulje i Upper Gereshk Valley i Helmand blev oversergent René Brink Jakobsen sent onsdag aften hårdt såret af en eksplosion og senere erklæret død.
René var en erfaren jægersoldat og havde gjort tjeneste ved Jægerkorpset i flere år.
Oversergent René Brink Jakobsen blev 39 år.

På flyvepladsen ved Camp Bastion stillede Renés kammerater fra Task Force 7 og en mindre VIP-delegation bag det store C-17 fly, der fløj René til Danmark. Fotograf: Corporal Mike O'Neill.
---------------------------------------------
Mindeord fra 6. patrulje ved Jægerkorpset
René var 6. patruljes sanitetsmand og en af de bedste sanitetsfolk i korpsets tid. Gennem sin uddannelse som fysioterapeut var han manden, som tog sig af os, når vi havde ondt og brug for pleje og omsorg. René var den positive og glade mand i patruljen, han så det som sin mission, at alle skulle have det godt. Hvis der kom en ny mand i delingen, var det René, som tog sig af ham og fik ham med i flokken. Han så det gode i alle.
René kom gennem aspiranttiden som den ældste jæger nogensinde – 36 år. Det kunne mærkes i patruljen, at der kom en mand med megen livserfaring.

Han havde en dedikeret vilje til at være jæger og en evig stræben efter at være den bedste. Hans viden var utrolig bred, og han elskede at dele ud af sin erfaring.
Derfor er et af vores mottoer i 6. patrulje: ”F**k Google - ask René”.René var en livsnyder og meget social.
Han satte pris på en god kop kaffe, whisky, samt god mad, som patruljen kunne samles om. Rene elskede naturen, sin båd og kajak, og især jagt elskede han at fortælle historier om.René var familiefar. Han elskede sin hustru og børn.
Han tog sig tid til børnenes gymnastik, spejderlejre og ferier på trods af de mange timer i Jægerkorpset.
René prioriterede familien højt og for at få det hele til at hænge sammen, gik René på jagt meget tidlig om morgenen eller sent om aftenen.
En gang Jæger altid Jæger.
Æret være Renés minde.
---------------------------------------------

René blev den 9. januar modtaget på Flyvestation Karup. Foto: Heri Niclasen, HOK
Tænd et lys for René Brink Jakobsen
Tændte lys (7)

Jürgensen: 🕯️
2025-08-06 17:24:14

Malthe Dan: Jensen
2026-03-18 12:14:31

Chowaniak: Hvil i fred soldat.
2026-03-24 21:31:24

Tinna Lythje: tak for din indsats
2026-06-13 20:50:30

Magnus Jakobsen: 🕯️
2026-09-20 11:31:01

Peter Brusgaard: Hvil i fred
2026-09-21 21:57:06

Christian: Forevigt jæger🕊️🕊️
2026-10-05 22:40:23