Dennis Ove Hansen

Født: 1982 – Dødsdato: 6. juni 2006

Enhed: Telegrafregimentet

Rang: Overkonstabel

Mission/sted: Irak
Tirsdag den 6. juni 2006 kl. 09.15 blev den 23 årige overkonstabel Dennis Ove Hansen ( 28. september 1982 – 6. juni 2006 ), fra Telegrafregimentet, dræbt under en øvelse på Shaiba Log Basen i Irak.
Han kom i klemme under en tung Mercedes GD 4-hjulstrækker som vejede 3,5 tons. Han sad som passagerer i bilen, som pludselig væltede. Tililende læger fra lejren kunne ikke genoplive ham. Chaufføren som kørte bilen overlevede ulykken.
Dennis Ove Hansen var den 5. danske soldat, som blev dræbt i Irak.
Fredag den 9. juni 2006 landede et af forsvarets Hercules transportfly på Flyvestation Karup med Dennis Ove Hansen's kiste.

Onsdag den 14. juni 2006 blev Dennis Ove Hansen begravet.
Tænd et lys for Dennis Ove Hansen
Tændte lys (5)

Berit Rahmberg: Tak for din indsats. Hvil i fred.
2025-05-14 20:03:28

Major Karsten Byrgesen: For 20 år siden mistede en mor og far, en søster, bedsteforældre, venner og soldaterkammerater en afholdt og dedikeret søn og kammerat. En tragedie der ramte alle efterladte hårdt. Særlig tanker til sergent P.D.Jensen som overværede ulykken og siden har ydet en stor indsats. Mine tanker er hos alle berørte. I ærbødig respekt Karsten Byrgesen, major og kompagnichef for Dennis og PD.
2026-06-03 20:09:46

Lars Blem: Tak
2026-06-06 10:43:24

Carsten Hansen: Tak for din indsats - den vil blive husket 🇩🇰❤️
2026-06-06 12:38:41

Simon: Hvil i fred 🎖️🌹
2026-09-24 23:31:09