Regeringen vil fremrykke forsvarsinvesteringer

Danske soldater i Letland. Foto: Morten Fredslund / Forsvaret (2022)

Opbygning af Hærens 1. Brigade, anskaffelse af jordbaserede luftforsvarssystemer, færdiggørelse af opbygningen af en anti-ubådskapacitet samt fremrykning af anskaffelsen af kampafgørende ammunition. Det er nogle af de tiltag, som regeringen foreslår, at der nu findes penge til at fremrykke.

HÆRENS 1. BRIGADE

Der lægges op til at opbygge Hærens 1. Brigade til en tung brigade med op til 6.000 soldater, der i tråd med NATO’s ambitioner kan indgå i NATO’s beredskabsstyrker på forhøjet beredskab.

Med det tidligere forsvarsforlig 2018-2023 blev det besluttet at opbygge en middeltung brigade. Opbygning af en tung brigade indebærer investering i en lang række kapaciteter, herunder flere kampvogne og infanterikampkøretøjer, samt at flere soldater skal indgå i brigaden.

For at styrke brigadens kampkraft hurtigst muligt anskaffes inden for de kommende par år en større mængde infanterikampkøretøjer til erstatning for den nuværende brigades Piranha V-køretøjer.

I årene herefter anskaffes de nødvendige kampvogne og yderligere infanterikampkøretøjer samt kapaciteter til brigadens enheder, der samlet set er nødvendige ved opbygning af en tung brigade.

En væsentlig del af brigadens kampkraft skal opbygges i de første år og være på plads i 2028. Her er det målet, at nødvendige komponenter, der indgår i brigaden, kan virke i sammenhæng.

LÆS OGSÅ :  Akutpakke vedtaget - forbedringer af de værnepligtiges indkvarteringsforhold

Brigaden vil indgå i NATO’s militære styrkestruktur og vil kunne kæmpe selvstændigt. I tilfælde af krig eller krise vil brigadens enheder være klar til udsendelse forholdsvis kort tid efter, at enheden er blevet varslet herom.

Der lægges op til at anvende ca. 48 mia. kr. på opbygning af en tung brigade over forligsperioden.

1. Brigade består pt. af:

    • 1. Brigades stab
    • 1. Panserinfanteribataljon. Gardehusarregimentet
    • 2. Panserinfanteribataljon. Jydske Dragonregiment
    • 1. Artilleriafdeling. Danske Artilleriregiment
    • 1. Panseringeniørbataljon. Ingeniørregimentet
    • 1. Panserinfanteribataljon. Den Kongelige Livgarde
    • 1. Føringsstøttebataljon. Føringsstøtteregimentet
    • 1. Logistikbataljon. Trænregimentet
    • 1. Militærpolitikompagni. Trænregimentet
    • 1. ISR-bataljonen. Efterretningsregimentet

 

JORDBASERET LUFTFORSVAR 

Her lægges der op til at anskaffe to kortrækkende og ét langtrækkende jordbaseret luftforsvarssystem, som vil kunne bidrage til at beskytte Danmark mod angreb fra luften.

Jordbaseret luftforsvar er efterspurgt af NATO og vil også kunne indgå i NATO’s kollektive forsvar.

Forsvarets evne til at levere luftforsvar er for nuværende begrænset til skibe og kampfly, da Danmark ikke råder over jordbaseret luftforsvar.

Der lægges op til at anvende ca. 19 mia. kr. på jordbaseret luftforsvar over forligsperioden.

LÆS OGSÅ :  Første delaftale under forsvarsforliget er på plads

HÆRENS LETTE INFANTERIBATALJON

Der lægges op til, at de tiloversblevne Piranha V-køretøjer anvendes i den lette infanteribataljon i Haderslev, så dens fleksible enheder bedre kan udsendes til internationale missioner uafhængigt af støtte fra brigaden og dermed bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter.

ANTI-UBÅDSKAPACITET

Der lægges op til, at opbygningen af dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029 samt at fremrykke anskaffelsen af de torpedoer, som blev besluttet med første delaftale. Torpedoerne integreres desuden i fregatternes ildledelsessystemer.

Med anti-ubådskapacitet på Søværnets fregatter får Forsvaret evne til at opdage, følge og bekæmpe ubåde på sikker afstand.

Anti-ubådskapacitet vil bidrage til en opgaveløsning, som er strategisk vigtig for NATO, og vil samtidig bidrage til øget overvågning og tilstedeværelse bl.a. i Arktis og Nordatlanten.

Tiltaget vurderes at have begrænsede udgifter i enkelte år og samlet set over forligsperioden.

KAMPAFGØRENDE AMMUNITION 

Der lægges op til at fremrykke investeringer i dele af de nærluftforsvarsmissiler, der er finansieret i første delaftale, til 2024.

Nærluftforsvarsmissiler til Søværnets skibe vil bl.a. kunne beskytte mod indkomne missiler og fjendtlige droner.

Tiltaget vurderes samlet set at være udgiftsneutralt over forligsperioden.

 

Kilde: Fakta ark, Forsvarsministeriet

Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *