Når soldater udsendes, er det ikke kun selve udsendelsen på 6 måneder, som kan opleves som en belastning for de pårørende. Også perioden før og efter kan være en hård tid – en periode der kan strække sig over 1-1½ år.
Det viser en ny rapport med fokus på pårørende med børn. Rapporten er udarbejdet af Videncentret ved Veterancentret.
Rapporten konkluderer, at tiden før og efter missionen også kan belaste pårørende i form af f.eks. vrede, angst, usikkerhed og manglende forståelse. Mange pårørende fortæller om en belastning, som allerede starter 6 måneder før, under forberedelserne til missionen, og ofte varer frem til efter reintegrationsforløbet, når soldaterne er vendt hjem.
På baggrund af rapporten har Videncentret fremlagt en række anbefalinger, som skal sikre, at de pårørende dels bliver bedre i stand til at håndtere eventuelle problemer og dels anerkendes for den store indsats, de yder hjemme i baglandet.
Rapporten anbefaler bl.a. at give soldaterne redskaber til at drøfte konsekvenserne af udsendelser med deres pårørende – som f.eks. spørgsmål om praktiske problemer med pasning af syge børn og lignende. Rapporten anbefaler også en samlet informationspakke, hvor pårørende selv kan finde alle de vigtigste oplysninger og råd, som udleveres i god tid inden, udsendelsen starter.
Forsvarskommandoen vil nu se nærmere på rapporten og bede Veterancentret om at drøfte anbefalingerne med de frivillige organisationer og militære fagforeninger.
Kilde: FKO
Gad vide, hvor mange penge de har brugt på at finde ud af det? Det er ligesom ikke ukendte problemstillinger.
Kan godt være det er kendte problemstillinger, men der skal noget på skrift før der sker noget. Det er ikke nok blot at tale om det.
Det er positivt at der bliver gjort noget. Som dog skulle have været gjort for mindst ti år siden.
Men hvad bliver der egentligt gjort? Indtil videre har jeg modtaget et ubrugeligt plastickort, og oplever nu efter hjemkomst en mindste fællesnævners politik, hvor man helt overdrevent skal sygeliggøres. Mine pårørende spammes med tåbelige spørgsmål, og selv måtte jeg som det første ifb. med afvikling besvare spørgsmål såsom om jeg har udviklet et alkoholproblem osv. Jeg kan ikke bruge noget det til så forfærdeligt meget. Nu har de blot fået noget på tryk, som alle har vidst de sidste 20 år. Så går der vel yderligere 20 år før der sker noget, alt imens skilmissekurven går i vejret, og mange af mine kollegaer tager livet af sig selv i mellemtiden.
Man kan komme med alverdens postulater, men det er bare ord når de ikke kan bakkes op af facts. Derfor er man nødt til at lave undersøgelser.
Ja, og det har man så haft mere end 20 år til. Hovedkonklusionerne ved jeg at de ansvarlige politkere har været bekendt med længe. Desuden stiller jeg mig akademisk set ret tvivlende overfor det anvendte undersøgelsesdesign, samt anvendt metode, man kunne med stor fordel have anvendt gruppeinterviews, og derudfra have konstrueret et mere anvendeligt spørgeskema. Det nytter ikke noget at spørge bredt, hvis man ikke har gjort mere klart, hvad der egentligt skal spørges ind til. For mig at se rammer resultatet/ hovedkonklusionerne en del ved siden af de problemer, som pårørende også døjer med. Endeligt, skal man nok også skelne til, hvem der har lavet undersøgelsen.
Jeg synes det er ULÆKKERT så mange der dyrker det at være veteran, som noget romantisk.
“ha ondt af mig”, “tænk på mig”, “jeg har oplevet så mange ting” specielt de folk fra balkan dagene. Ved at brække mig over det.
specielt fordi at det kun er ca. 0,6 % der HAR oplevet grimme ting.
I ser kraftedme for mange film, og det med at være en veteran er en mærkelig måde at skaffe sig opmærksomhed på.
Erik, hvor har du det tal fra? Og hvem siger, der er nogen der dyrker det? Tror du er offer for dine egne fordomme og uvidenhed
Læste engang en rapport hvor det tal stod. 0.6 eller 0,8 %. – og ja det var nok 7-8 år siden, men det skulle undrer mig hvis de tal er vokset. Dyrker det : Kig blot på div facebook grupper. der ser du en del der skaber sig opmærksomhed på bekostning af deres tidligere arbejde (læs: udsendelser).
Jeg synes det er ULÆKKERT så mange der dyrker det at være veteran, som noget romantisk.
“ha ondt af mig”, “tænk på mig”, “jeg har oplevet så mange ting” specielt de folk fra balkan dagene. Ved at brække mig over det.
specielt fordi at det kun er ca. 0,6 % der HAR oplevet grimme ting.
I ser kraftedme for mange film, og det med at være en veteran er en mærkelig måde at skaffe sig opmærksomhed på.
Kan så fortælle dig, at Forsvaret selv, siger 5%, og at tallet nok er noget højere. Mht. fokus på dette problem – ja, så ville der nok ikke være så mange Fb-grupper, eller andet på nettet, hvis man havde givet folk hjælp.
Kan så fortælle dig, at Forsvaret selv, siger 5%, og at tallet nok er noget højere. Mht. fokus på dette problem – ja, så ville der nok ikke være så mange Fb-grupper, eller andet på nettet, hvis man havde givet folk hjælp.