Forsvarsminister Peter Christensen indgår rammeaftale om Easy Access
Det bliver i fremtiden lettere for det danske militær at få adgang til de andre nordiske landes sø- og landterritorier. Og det samme gælder den anden vej rundt.
Det er resultatet af en aftale, som forsvarsminister Peter Christensen (V) har indgået onsdag med sine kolleger i NORDEFCO; Norge, Sverige, Finland og Island.
– Med aftalen i dag knytter vi endnu tættere forsvarsbånd i Norden. Vi baner vejen for en fleksibel og effektiv udnyttelse af vores nære nordiske naboskab, og samtidig skaber vi et vigtigt grundlag for en styrket sikkerhed i regionen.
– Aftalen gør det blandt andet nemmere at agere i Østersøregionen, herunder i forhold til at kontrollere russiske fly, siger Peter Christensen i en pressemeddelelse.
Aftalen skal under navnet “Easy Access” styrke sikkerheden i østersøregionen, ved at landenes militære enheder får lettere adgang til nabolandene. Det gælder også ved eksempelvis træning og øvelser.
Det vil eksempelvis blive muligt for det danske afvisningsberedskab at krydse de andre landes territorium for at afvise fremmede fly, der er på vej mod dansk luftrum.
Aftalen faldt på plads, efter at 12 lande var samlet på Frederiksberg Slot for at drøfte det nordiske forsvarssamarbejde samt den sikkerhedspolitiske udvikling i vores nærområde. Forsvarsministrene understregede ovenpå gårsdagens valg i USA den store sikkerhedspolitiske betydning af et fortsat tæt forhold til USA.
Møderne fandt sted som kulmination på det et-årige danske formandskab for det nordiske forsvarssamarbejde (NORDEFCO). Herudover afholdtes drøftelser i Northern Group og NB8 Group med deltagelse af baltiske ministre og Storbritannien, Tyskland, Polen og Nederlandene.
Aftalen er ifølge Forsvarsministeriet inspireret af en lignende aftale mellem Danmark og Sverige fra januar i år.

Easy Access Memorandum of Understanding
/ritzau/
We talked to the Swedish defence minister Hultqvist after the US election: "NATO membership is not a topic in Sweden" .@NATO #nato #svfm pic.twitter.com/s6dZXgGC6E
— KrigerenDK (@KrigerenDK) 9. november 2016

Skåne, Halland og Blekinge, jeg nævner det bare. …
så mangler vi bare de militære kapaciteter
Lige mine ord
Fantastisk.
Gad vide om Bornholm kan komme igennem sverige uden at skulle igennem det helt store papir arbejde når de kører til fastlandet nu
Så mangler vi bare at vi betaler de 2 % af BNP. Og at svenskerne går med i NATO.
Og finland
Jep