Kvinder vil have mænd med medaljer

Medaljer

Kvinder er mere tiltrukket af dekorerede krigshelte end almindelige soldater, eller af mænd der har udvist heroiske gerninger på andre områder såsom ved sport, nødhjælpsarbejde og lignende, viser ny undersøgelse fra University of Southampton.

Tapperhedskorset er den højeste danske æresbevisning givet for ekstraordinær indsats under ekstreme vilkår, og vil kunne sammenlignes med det britiske Victoriakors eller den amerikanske Congressional Medal of Honor.
Tapperhedskorset er den højeste danske æresbevisning givet for ekstraordinær indsats under ekstreme vilkår, og vil kunne sammenlignes med det britiske Victoriakors eller den amerikanske Congressional Medal of Honor.

I undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Evolution and Human Behaviour, blev 92 kvinder der studerer i Storbritannien, præsenteret for hypotetiske profiler af det modsatte køn. Profiler, der repræsenterer forskellige niveauer af heltemod i forskellige sammenhænge, såsom krigsførelse, sport og erhvervsliv. Derefter skulle de besvare en række spørgsmål for at finde ud af hvilken tiltrækning de forskellige profiler havde på dem.

Forskerne fandt ud af, at kvinderne var mere tilbøjelige til at finde en soldat attraktiv, og specielt ham, der havde fået tildelt en medalje for tapperhed i kamp.

Heltemod eller medaljemodtagere på andre områder såsom i sport eller i erhvervslivet, havde ingen indvirkning på hvordan kvinder fandt dem attraktive.

I et efterfølgende eksperiment af forskerne ved VU University Amsterdam i Holland, deltog 159 kvinder og 181 mænd, der studerer i Holland i en lignende øvelse. At finde ud af deres niveau af seksuel tiltrækning til det modsatte køn. Her var resultaterne de samme; at veteraner dekoreret for tapperhed var mere attraktive end alle andre profiler.

LÆS OGSÅ : Folketinget vil give medaljer til alle veteraner

Desværre for kvinder viser undersøgelsen omvendt, at mænd generelt ikke finder heltemod, som et attraktivt kvindeligt træk.

Helte får flere børn
Og noget tyder på at dekorerede krigshelte får flere børn end andre veteraner. For forskerne fra University of Southampton har suppleret undersøgelsen med en analyse, der kigger på antallet af børn som mandlige modtagere af den amerikanske Medal of Honor medalje fra Anden Verdenskrig har fået, i forhold til antallet af børn som veteraner uden helte medaljer har fået.
Analysen viser, at modtagere af Medal of Honor  i gennemsnit har fået 3,18 børn, mens almindelige veteraner i gennemsnit har fået 2,72 børn.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Hvorfor bærer denne danske soldat den franske tjenestemedalje – bronze, samt den franske medalje for missionsudsendelse/gennemførelse, uden at have sildeben fra legionen? Er han fransk statsborger, og har gjort tjeneste i frankrig før han gjorde tjeneste i Danmark? Desværre, så kan jeg ikke se hvad der står på sildebenet på hans franske udsendelsesmedalje.

    Kan nogen oplyse mere herom?

    Hvis det er Niels Sewohl der er tale om på billedet, kan nogen så forklare mig, hvorfor han præsenterer sig selv på de blå baretters hjemmeside, med uorden i hans medaljerækkefølge, og hvorfor der pludseligt mangler en masse, for ikke at nævne de mest væsentlige?

    Hvad er det for en gang gylle han slæber rundt på?
    Thailandsk rødekors medalje? Hvem f*nden får godkendelse til det, og hvorfor?

    http://www.blaabaretter.dk/files/manager/hovedbestyrelsen/niels,%2029-5-14.jpg