På baggrund af regeringens ønske om at styrke Danmarks bidrag til Frontex fra og med 2019, undersøger Hjemmeværnet muligheden for at udsende et Defenderfly i 2. halvår for en periode på 30 dage.
En beslutning om at udsende et Defender-flybidrag vil blandt andet være afhængig af en accept fra Frontex.
Flyvevåbnet har med Challenger-bidrag i 2015, 2017 og tidligere i 2018 deltaget i den luftbårne overvågning af Europas ydre grænser. Det danske flybidrag har tidligere haft base på Sicilien.
På sidelinjen er Hjemmeværnskommandoen i dialog med Forsvarsministeriets Personalestyrelse omkring de ansættelseskontraktlige forhold, som forventes færdiggjort inden jul.
Frontex er EU’s grænseagentur, som har til opgave at koordinere medlemsstaternes kontrol af EU’s ydre grænser.
Frontex’ opgaver går bl.a. ud på at udarbejde risikoanalyser, hjælpe med uddannelse af nationale grænsevagter, hjælpe med at koordinere fælles tilbagesendelser og overvågning af relevant forskning på området.
Læs mere om Hjemmeværnets Britten Norman Defender her:
Kilde: Hjemmeværnet
Kommentare