Forsvaret sætter yderligere 400 folk af til at hjælpe med test- og vaccinationsindsatsen

Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen sætter yderligere 400 folk af til at hjælpe med test- og vaccinationsindsatsen, fordi regionerne har bedt om hjælp. I sidste uge blev der indsat omkring 250 til at hjælpe.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

– Vi står igen i en ekstraordinær situation, der kalder på en ekstraordinær indsats. Og den er vi selvfølgelig parate til at løfte, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i meddelelsen.

– Medarbejderne fra Forsvarsministeriets område spiller en central rolle i, at sundhedsmyndighedernes vaccinations- og testkapacitet med kort varsel kan opgraderes, siger hun.

LÆS OGSÅ :  Soldater og beredskabsfolk skal coronateste i det midtjyske

Hjælpen går til at lette test- og vaccinationspresset over jul og nytår, og den kommer fra en række myndigheder under Forsvarsministeriet. Det er både fra Beredskabsstyrelsen, Forsvaret og Hjemmeværnet.

De skal hjælpe med at udføre opgaver inden for podning, logistik og vaccination. De uddannes til det og arbejder under sundhedsfagligt opsyn, fremgår det.

LÆS OGSÅ :  Avis: Ansatte i søværnet presses til at få vaccinestik

Desuden skal 80 personer støtte Styrelsen for Patientsikkerheds smitteopsporing, og 100 personer fra Hjemmeværnet skal besvare opkald ved den fælles coronahotline.

Den nye hjælp bringer det samlede bidrag fra myndigheder under ministeriet op over 800.

Den ekstra hjælp bliver indsat løbende fra tirsdag. De forsvarsansatte hjælper med test- og vaccinationsindsatsen frem til og med den første uge af januar.

Det fremgår af pressemeddelelsen

.

/ritzau/

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Det er endnu en illustration af, at værnepligtige ikke dur! FKO’s “brilliante” idé med at lade umuliusserne plage tvangsudskrevne civilister til at løse militære og beredskabsmæssige opgaver – er ren og skær terapi for folk, der aldrig skulle have været officerer.
    At Corona – nu i ny og sexet variant MED glade farver. En ynkelig gang reklamegas for platugler.

    Problemet er, at systemet end ikke kan klare at komme igennem en øvelse – der er nogle, der skal forflyttes til hundeluftning ved Sirius patruljen. Vi så det samme med civilforsvaret – duede ikke til noget – end ikke slangetæmmere.