Forsvaret indleder udbudsproces til midlertidig erstatning for aldrende Challenger-fly

Challenger fly. Foto: Forsvaret
Bemærk: Denne artikel er mere end 2 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Forsvarets Challenger-fly nærmer sig slutningen af deres levetid, hvilket skaber betydelige udfordringer for kapaciteten. Forsvarsministeriet har derfor igangsat processen med at finde en erstatning for flyene. Dette blev for nylig meddelt af forsvarsminister Troels Lund Poulsen til forligskredsen.

“Challenger-kapaciteten har i de seneste år været under pres og er nu ved at nå sin levetidsgrænse. Det betyder, at den operative rådighed for flyene er reduceret, og vi er derfor nødt til at prioritere, hvordan vi bruger kapaciteten, især i forhold til vores forpligtelser i rigsfællesskabet. Derfor har vi besluttet at undersøge alternative løsninger til statsflysopgaven,” udtaler forsvarsministeren.

LÆS OGSÅ :  Hjemmeværnet får de første nye GD’er med våbenaffutage

Flyvevåbnet har fire Challenger-fly, som hører hjemme i Eskadrille 721 under Air Transport Wing i Aalborg.
Flyene anvendes til transport af passagerer, herunder VIP-flyvninger for Kongehuset og regeringen. De danske fly har udstyr, der gør, at de også kan bruges til forskellige typer af overvågnings- og eftersøgningsopgaver .

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har fået grønt lys til at indlede en udbudsproces for en leasingaftale, der skal sikre en midlertidig erstatning for Challenger-flyene.

Leasingløsningen skal dække behovet for statsflysopgaver, indtil der findes en permanent løsning.

LÆS OGSÅ :  To personer tiltalt for mandatsvig mod FMI for 1,2 mio. kr.

Som en del af den første delaftale i det nuværende forsvarsforlig er der også blevet iværksat en analyse af fremtidige transportbehov. Denne analyse skal danne grundlag for en eventuel beslutning om indkøb af nye transportfly.

Kontrakten forventes at blive indgået i anden halvdel af 2024.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte