FAKTA: Sådan blev Danmark befriet i 1945

Danmark markerer 75-året for befrielsen fra den tyske besættelsesmagt efter Anden Verdenskrig.

Montgomery - Foto: Forsvarsgalleriet

Det er 75 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt efter fem år under tysk kontrol.

Bliv klogere på den historiske afslutning på besættelsen her:

* Klokken cirka 20:30 om aftenen 4. maj 1945 blev den tyske kapitulation i Danmark bekendtgjort via af radio fra britiske BBC.

* Meddelelsen afbrød aftenudsendelsen 4. maj med den ikoniske sætning: “Her er London, BBC sender til Danmark. I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig”.

* Kapitulationen trådte dog først egentlig i kraft lørdag 5. maj 1945 klokken 08 om morgenen.

* Kapitulationen foregik over for den britiske general Bernard Montgomery på Lüneburger Heide, altså langt fra Danmark.

* De britiske tropper havde derfor heller ikke sat fod på dansk jord endnu. De befandt sig cirka 150 kilometer fra den danske grænse.

* Tyskerne overgav sig således uden nogen slutkamp på dansk jord mellem tyske og allierede styrker.

* Om aftenen 4. maj fejrede den danske befolkning de gode nyheder, og den følgende dag blev en ny dansk regering præsenteret over Danmarks Radio, der dengang hed Statsradiofonien.

* Den nye regering med socialdemokraten Vilhelm Buhl som statsminister var dannet af en koalition af de fire gamle partier – Socialdemokratiet, Konservative, De Radikale og Venstre – samt repræsentanter for de store modstandsorganisationer, herunder de såkaldte Frie Danske i udlandet.

* Det var dog ikke hele Danmark, der blev befriet 4. maj 1945. Den tyske kommandant på Bornholm overgav sig først, da russerne rykkede ind 9. maj. Herefter besatte de russiske styrker klippeøen frem til 5. april 1946.

Kilder: Danmarkshistorien.dk, Nationalmuseet, Folketinget.

 

/ritzau/

Skrevet af KrigerenDK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0