Både politiet og familien frygtede, at 36-årig krigsveteran ville begå selvmord, men nu er han fundet i live.
Den 36-årige Flemming René Højholdt Andersen, der tidligere mandag blev efterlyst, er fundet i live, oplyser Østjyllands Politi.
Flemming René Højholdt Andersen, der er krigsveteran, blev efterlyst mandag, efter at han ikke var set siden lørdag eftermiddag.
Han har været udsendt adskillige gange i perioder fra 2002 til 2011 og lider ifølge sin familie af posttraumatisk stresslidelse – PTSD. Både hans familie og politiet frygtede, at han ville begå selvmord.
– Han har været udsendt til Afghanistan, Irak, Kosovo og Kirgistan, og han lider af PTSD. Vi frygter, at han kan have taget livet af sig selv, men vi håber stadig det bedste, sagde hans svigerinde Henriette Højholdt tidligere mandag til TV2 Østjylland.
Kort før klokken 21.30 mandag aften oplyser Østjyllands Politi så i en kortfattet pressemeddelelse, at han er fundet i live.
– Familien til den efterlyste er underrettet og til stede, og politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen, hedder det pressemeddelelsen.
/ritzau/
Hvis Flemming Andersen læser med her: Flemming – en anden veteran som er hårdt ramt af PTSD, har fornylig taget kontakt til organisationen Respect for the Danish Armed Forces. Det var det første skridt for ham, så måske kan du gøre det samme. Denne anden veteran havde vanskeligheder med at tage kontakt til det etablerede system, så hvis det forholder sig sådan for dig, så brug RDAF som udgangspunkt. De vil hjælpe dig så meget de kan så du kan komme videre. Håber det bedste for dig.
Dejligt og heldigt, håber bare han får noget hjælp nu, og ikke bare ender somendnu et nummer i systemet.
Hvor dejligt
Gudskelov.
Godt!
Skide godt !
Tusind tak for info.