PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, som på dansk kaldes posttraumatisk belastningsreaktion eller posttraumatisk stresslidelse.
PTSD er en diagnose, som dækker en række symptomer, man kan opleve efter at have været udsat for eller bevidnet en eller flere hændelser af livstruende og/eller voldsom karakter.
Symptomerne udgør en forsinket eller forlænget reaktion på den eller de hændelser, som man har været udsat for eller være vidne til.
Nogle udvikler det fulde symptombillede kort tid efter hændelsen. Andre har enkelte symptomer, men udvikler først det fulde symptombillede efter nogle år.
* PTSD er beskrevet langt tilbage i tiden. Der er skriftlige beskrivelser tilbage fra den amerikanske borgerkrig, hvor lidelsen var kendt som Da Costas Syndrom. Under Første Verdenskrig blev lidelsen kaldt granatchok.
* Det antages, at cirka en procent af befolkningen til enhver tid lider af PTSD.
* Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) lavede i 2012 en undersøgelse af de cirka 26.000 danske soldater, som havde været udsendt på internationale missioner for Danmark i årene 1992-2009.
* Hver sjette af dem havde siden udsendelsen enten fået en psykiatrisk diagnose, medicin mod psykiske sygdomme eller behandling for stofmisbrug.
* Især soldater, der havde været udsendt på missioner til det tidligere Jugoslavien var ramt af psykiske sygdomme og selvmord.
* Det skyldes ifølge forskerne formentlig, at psykiske problemer ofte først viser sig mange år efter udsendelsen.
* Vedvarende symptomer på overfølsomhed og anspændthed, såsom søvnproblemer, irritation eller vredesudbrud er hyppige. De fleste har vanskeligt ved at koncentrere sig og er anspændte.
* Mange genoplever til stadighed den skræmmende hændelse både i vågen tilstand og under søvn.
* PTSD er en relativ langvarig og ikke sjælden kronisk tilstand.
* Ved kronisk PTSD har man perioder med øgede symptomer, hvorefter lidelsen går tilbage eller mildnes, men for nogen kan symptomerne være konstante og alvorlige i lang tid.
Risikoen for PTSD hos soldater
Soldater udsendt i international mission er i en særlig risikogruppe for udvikling af PTSD, da tjenesten ofte indbefatter eksponering for væbnede konfrontationer og angreb på de danske styrker.
Forekomsten af PTSD hos danske soldater varierer afhængigt af missionernes karakter og belastningsgrad. Et forsigtigt estimat er derfor, at omkring 10 procent udvikler PTSD-lignende symptomer som konsekvens af deres udsendelse.
Sværhedsgraden af PTSD kan være meget vekslende, ligesom både behandling og spontan bedring kan føre til sygdommens ophør.
Hurtig behandling er vigtig
Udviser du symptomer på PTSD, er det vigtigt at søge behandling med det samme.
Det kan du f.eks. gøre ved at kontakte Forsvarets veterancenter.
Døgntelefonen: 7281 9700 eller på mail: [email protected]
Forskning og klinisk erfaring viser, at jo hurtigere man er til at søge behandling, des større er muligheden for helbredelse.
Men husk at det aldrig er for sent at søge hjælp!
Behandlingsindsatsen overfor PTSD afhænger af, hvordan lidelsen træder frem i det enkelte tilfælde og tilrettelægges herefter.
Psykologerne ved Forsvarets Veterancenter har særlig erfaring med at behandle PTSD og er trænet i specifikke og specialiserede behandlingsmetoder rettet mod PTSD.
Derudover har Veterancentret mulighed for at henvise til medicinsk behandling ved psykiater, hvis der er behov for det.
Hvordan opleves PTSD?
De fire hovedsymptomer på PTSD er:
- Genoplevelser. Gentagne og ufrivillige minder om den voldsomme livstruende hændelse. Minderne kan komme i vågen tilstand som forstyrrende erindringsbilleder eller som gennemspilninger af hændelsen, hvor det føles som at være tilbage i situationen. De kan også komme om natten som ubehageligt mareridt, hvor man typisk vågner med angst eller ubehag og har svært ved at falde til ro igen.
- Forøget alarmberedskab. En vedvarende fysisk og følelsesmæssig uro, ængstelse eller nervøsitet ved forskellige situationer, der ikke før gav anledning til problemer. En følelse af, at der når som helst kan ske noget farligt eller ubehageligt, som man ikke føler sig i stand til at håndtere eller skal være forberedt på. Derudover ses typisk overfølsomhed over for lyde og tendens til at fare sammen.
- Negative ændringer i humør. Vanskeligt ved at glæde sig over noget i sit liv og opleve problemer med at mærke positive følelser som lykke og glæde. Præget af manglende håb for fremtiden og følelsen af at være afskåret eller distanceret fra andre. Ofte mange følelser af skyld eller skam over sin tilstand eller over hvad, man har gjort og gør i sit liv.
- Undgåelse. Undgåelse af alt, hvad der minder om hændelsen enten ved at skulle bruge energi på ikke at tænke på hændelsen eller ved at afholde sig fra situationer eller steder, der på nogen måde fremkalder minder om hændelsen. Endvidere at undgå aktivering af ubehag enten følelsesmæssigt eller fysisk, som griber afgørende ind i ens hverdag.
Kilder: sundhed.dk, netdoktor.dk, Forsvarets veterancenter
