Den franske hær har valgt dansk forsvarssoftware

Den franske hærs 1. division bruger SitaWare på SJO25-øvelsen © MDL Elie Ferrari French Army Ministry of Defenc © MDL Elie Ferrari French Army Ministry of Defenc

Den franske hær har valgt det danske kommando- og kontrolsystem SitaWare Headquarters som primært planlægnings- og koordineringsværktøj i hærens 1. og 3. division. Systemet leveres af danske Systematic A/S og skal understøtte divisions- og brigadehovedkvarterernes operative ledelse.

Beslutningen om at købe SitaWare kommer i kølvandet på NATO’s valg af systemet i april 2024. Med aftalen bliver Frankrig nu det nyeste medlem af en voksende gruppe af NATO-lande, der benytter løsningen i deres forsvar.

LÆS OGSÅ :  Systematic skal styrke Forsvarets evne til at reagere på dronetrusler

Systematics SitaWare Headquarters indgår i en større C4ISR*-softwarepakke, som er skabt med det formål at øge sikkerheden for udsendte soldater, styrke alliancer og gøre det nemmere at træffe velinformerede beslutninger i kritiske situationer.

SitaWare leverer et overbliksbillede over styrker, infrastruktur, terræn og bygninger i et givent område, og gør det muligt at dele informationer, planlægge, koordinere og kommunikere effektivt mellem militære enheder og værn.

SitaWare bruges af cirka 50 lande verden over – herunder NATO-lande og NATO-partnerlande bl.a. Australien, Canada, Danmark, Finland, Tyskland, Letland, New Zealand, Sverige, Schweiz, Storbritannien, USA og Østrig. I 2024 købte NATO systemet til brug for sine landoperationer. Det er første gang, at NATO har valgt et standardprodukt (COTS – Commercial-off-the-shelf) fremfor at få et specielt udviklet til organisationens behov.

LÆS OGSÅ :  Systematic skal styrke Forsvarets evne til at reagere på dronetrusler

Frankrig planlægger på sigt at udbrede systemet bredere i hæren.

* C4ISR: Command, Control, Communications, Computers, Intelligence, Surveillance and Reconnaissance.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte