Dansk Challenger fly skal stoppe menneskesmuglere i Den Engelske Kanal

Forsvaret sender et Challenger fly til Den Engelske Kanal for at bidrage til EU-overvågning af smuglere, oplyser Forsvaret.

Challenger fly. Foto: Forsvaret

Et dansk Challenger fly skal bidrage til at overvåge Den Engelske Kanal, hvor 29 personer i sidste uge druknede under et forsøg på at nå til Storbritannien.

Flyet skal bidrage til at stoppe menneskesmuglere i farvandet, oplyser Forsvaret til Ritzau.

Det var planen, at Challenger flyet skulle være indsat i Middelhavet i december.

Men EU’s agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex, har anmodet Danmark om i stedet at bidrage over Den Engelske Kanal.

– Det er vigtigt at stille op, når Frontex har brug for hjælp. Vi så for nylig en forfærdelig hændelse i Den Engelske Kanal, hvor migranter omkom, både børn og voksne, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en skriftlig udtalelse.

Søndag 28. november holdt flere EU-lande møde om den kritiske situation med migranter, som risikerer livet i gummibåde i håb om at nå den britiske kyst.

Den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, sagde efter mødet i den franske by Calais, at Frontex vil stille med et fly, der skal flyve “dag og nat”.

Det skal ifølge ministeren dække et område fra Frankrig til Holland.

Briterne blev udelukket fra mødet efter diplomatiske uenigheder mellem Frankrig og Storbritannien.

Tirsdag 23. november sejlede en båd ud fra den franske kyst. Mindst 29 af dem omkom, da gummibåden kæntrede.

Efter den hændelse besluttede franskmændene og briterne at samarbejde.

Men Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, ragede uklar efter en korrespondance, som Johnson delte på sociale medier.

Danmark har tidligere bidraget til overvågning med fly over Middelhavet.

– Der er heldigvis ved at komme en fælles erkendelse af, at Europa er nødt til at tage vores grænser alvorligt. Jeg er ikke imod migration. Men det skal foregå lovligt. Ikke gennem menneskesmuglere, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i en skriftlig udtalelse.

/ritzau/

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Hmm… Nu har briterne taget 5 Sentinel ud af tjeneste – måske de skulle overveje at forære os de fly (med reservedele), så Danmark kan overtage de forpligtigelser, som Storbritannien så afgjort ikke agter at honorere.

    Fint, der er nogen rimelighed i det, den opgave kan vi godt løse; men, men, men, ……
    Danmark agter ikke at betale åger for at få lov til at gøre Storbritannien en tjeneste. Nu er der nok ikke det store vedligehold på en Sentinel – militære fly flyver næste ikke. Det skulle kunne klares indenfor bestående rammer.

  2. Det Trinepigen siger er vel det nærmeste man kommer en bekræftigelse. Hvorfor skal vi gøre det? Fordi vi kan! De andre må ligge og rode med DERES politikere, at vi så også benytter Sentinel/Challenger på Grønland, Island og Færøerne, det skal England sådan set ikke blande sig i: Hvordan vi løser en opgave – det kan vi godt selv finde ud af.

    Men ni Challenger på Ålborg – det er meget passende for en eskadrille – specielt når piloter mm. alligevel skal holde status – og have reserveofficers piloter i sving med noget relevant.