Danmark tilbyder at sende bataljonskampgruppe til de baltiske lande

Arkivfoto: C. Sundsdal - Infanterister er ved at gøre 'klar til kamp' under øvelse i Oksbøl 2017

NATO har i lyset af den nuværende sikkerhedspolitiske krise iværksat en række yderligere defensive, proportionale og ikke-eskalerende tiltag, der skal sikre alliancens afskrækkelses- og forsvarsprofil i den nuværende krisesituation. NATO har blandt andet aktiveret alliancens forsvarsplaner, der skal sikre, at NATO’s militære øverstkommanderende har de nødvendige militære bidrag til rådighed.

Regeringen ønsker at muliggøre, at Danmark med kort varsel kan bidrage yderligere til NATO’s kollektive forsvar, blandt andet med henblik på at genforsikre de østlige allierede og sikre NATO’s afskrækkelsesprofil, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Konkret forventes beslutningsforslaget at omfatte mulighed for indsættelse af følgende militære bidrag til NATO’s kollektive forsvar:

  • En bataljonskampgruppe
  • Et fregatbidrag
  • En række luftmilitære bidrag, herunder et overvågningsfly, et operatørbidrag og en mobil luftforsvarsradar
  • Et støttestyrkebidrag
  • Udvidet magtanvendelsesmandat for alle danske bidrag til internationale stabe og hovedkvarterer, som indgår i NATO’s kommando- og styrkestruktur
  • En udvidelse af mandatet for det allerede udsendte danske bidrag til NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Estland

Forsvarsminister Morten Bødskov udtaler:

”Ruslands brutale krig i Ukraine minder os dagligt om, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark og i NATO kan reagere hurtigt på nye trusler. Med Udenrigspolitisk Nævns opbakning til fremsættelse af regeringens beslutningsforslag lægges grundlaget for, at Danmark endnu en gang tager ansvar for at medvirke til fred og sikkerhed i Europa og vores nærområde. Vi vil tilbyde NATO bidrag til et modsvar til Ruslands fortsatte eskalering og sender samtidig et vigtigt signal til vores allierede i Østersøen og Baltikum om, at vi tager vores fælles sikkerhed alvorligt.”

Danmark har siden starten af marts bidraget med cirka 220 soldater i Estland.

– Vi er allerede markant til stede, men vi er klar til at gøre endnu mere, siger Mette Frederiksen på et pressemøde tirsdag

Statsministeren understreger, at NATO først officielt skal anmode om de danske soldater, og at det desuden skal vedtages af et flertal i Folketinget.

Partilederne bag det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik besøger de tre baltiske lande

Partilederne*) vil onsdag den 30. marts besøge militærbasen Tapa i Estland, hvor Danmark lige nu har soldater udstationeret ved NATO’s fremskudte tilstedeværelse. Senere samme dag rejser delegationen til Šiauliai Air Base i Litauen, hvor danske F-16 fly er deployeret som en del af NATO’s integrerede luftforsvar. Torsdag den 31. marts afsluttes rejsen med et besøg ved danske udsendte ved NATO’s divisionshovedkvarter i Ādaži i Letland.

 

*)Statsminister Mette Frederiksen, Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, SF’s formand Pia Olsen Dyhr, Radikale Venstres formand Sofie Carsten Nielsen og Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen 

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *