Boganmeldelse : Livet efter krigszonen

Det er svært at drage i krig. For mange er det endnu sværere at vende hjem. Mange af reaktionerne er velkendte, men hvordan håndterer man dem? I bogen ’Livet efter krigszonen’ forsøger forfatterne at give deres erfaringer videre; erfaringer, de har draget efter mange års arbejde med amerikanske soldater.

”Vi takker dig og din familie for det, I har ofret for vores land.” Sådan slutter bogen ’Livet efter krigszonen’. Den er skrevet af to amerikanere, der gennem mange år har arbejdet med hjemvendte amerikanske soldater og forsket i posttraumatisk stress. De er, jf. bogens danske forord, blandt verdens førende eksperter inden for efterreaktioner fra livet i krigszonen og har arbejdet under det amerikanske krigsveteranministerium.

At bogen er henvendt til et amerikansk publikum, bør ikke skræmme. Det gør noget ved ordlyden, det gør noget ved enkelte kulturelt betingede råd. Det gør noget ved den afsluttende sætning som nævnt ovenfor. Den ville man næppe se herhjemme i en dansk forfattet, civilt udgivet bog. Men sætningen er samtidig karakteristisk for ånden hele bogen igennem. Kald det amerikansk patos – eller kald det respekt.
Bogen er skrevet til soldater og deres pårørende; den er skrevet med stor indsigt og med stor sympati og anerkendelse. Således skriver den danske udgiver også i forordet:

”Selv om en vis amerikansk national patos kan spores i bogen, indtager forfatterne en neutral holdning, hvor de hverken forherliger krigen eller bebrejder den. Deres mål er udelukkende at forsøge at hjælpe de hjemvendte soldater og deres pårørende til at få et bedre liv. Det er også målet med at gøre Livet efter krigszonen tilgængelig på dansk.”

Bogen tager højde for de forskellige situationer, soldater er i – alt efter om det er fast tjenestegørende personel, reserven eller National Guard. Hvor en fast tjenestegørende vender hjem til et miljø, ’der forstår’, vil en soldat fra reserven skulle hjem til en almindelig hverdag. Dette kan sagtens overføres til vores eget reservepersonel eller frivillige ditto, ligesom situationen er velkendt for mange HRU’ere, der kommer hjem og ikke kan få en kontrakt, selv om det er det, de ønsker.

Hele bogen igennem benyttes tre fiktive soldaterskikkelser, der hver især illustrerer forskellige problemer, som den hjemvendte soldat kan opleve. Det være sig fysiske skader, PTSD, depression – eller bare generelt vanskeligheder med ’reintegrationen’, som vi nu kalder det.

LÆS OGSÅ :  Kofod: Vi har evakueret 20 fra Afghanistan ad landevej

Bogen beskriver desuden ’battlemind’, som ikke kun er et ord, men også et huskeord. Gennemgang er god og perspektiverer overgangen fra og nødvendigheden af at gå fra ’battlemind’ til ’homemind’.

Bagest i bogen er en lang liste med diverse steder, man kan søge mere information og/eller hjælp. Den amerikanske oversigt har selvsagt begrænset relevans for et dansk publikum, men det er alligevel
interessant at få indsigt i, hvilke muligheder det amerikanske forsvar og civilsamfund giver veteranerne. I den danske udgave er der en supplerende oversigt over relevante danske organisationer, hjælpelinjer m.v.

Det er ikke navlebeskuende, pseudoakademisk selvhjælpslitteratur, men en indsigtsfuld og let tilgængelig måde at blive lidt klogere på sig selv (eller sin hjemvendte pårørende), og bogen kan sagtens benyttes til en hurtig ’egenkontrol’. På vanlig amerikansk lærebogsvis gentages tingene et par gange, men forfatterne videreformidler på dygtig vis viden og erfaringer og giver mange konkrete råd. Bogen kan bestemt anbefales til hjemvendte udsendte og pårørende.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *