Danske psykologer har dårlig indsigt og erfaring i behandling af PTSD

Soldater i krig, og det gælder også de danske, kan komme ud for traumatiske oplevelser, hvor “hjernen” eller bevidstheden ikke kan følge med. Oplevelserne efterlader et angstberedskab, som kan aktiveres ved udsættelse for alt, hvad der på mindste måde minder om den traumatiske oplevelse.

Mange af de danske soldater er opvokset under trygge forhold, og er desuden ofte umodne, og dermed ikke omstillingsparate til den fremmede og dødeligt usikre situation de møder for eksempel i Afghanistan.

Når de så kommer hjem med et krigstraume, kan de med rimelighed få stillet diagnosen posttraumatisk stres- disorder. Men politikkerne ved åbenbart ikke hvad det indebærer, og de danske psykologer har desværre dårlig indsigt og erfaring i behandling af lidelsen, skriver speciallæge i psykiatri Kurt Charleman til Den Korte Avis.
Han mener at soldater fra det ‘bløde’ Danmark bliver syge af volden i Afghanistan.

LÆS OGSÅ : Veteraner til kamp imod seks-måneders reglen

Samtaleterapi hvor patienten blokerer på grund af sit angstberedskab virker ikke efter hensigten. Men man kan læse om metoder, hvor patienten genoplever traumet, hvor angsten samtidig minimeres i forbindelse med hypnose evt. med støtte af en extasikur, eller ved en gradvis åbning for traumeoplevelsen.
Behandlingen har her i de fleste tilfælde en klar positiv virkning. De danske psykologer burde på efteruddannelse i lande som Israel og USA, skriver han.

Mange af dem, der får posttraumatisk stress, kan ikke få lidelsen anerkendt og få erstatning. Hvis sygdommen skal anerkendes, skal de nemlig have en diagnose senest seks måneder efter, at de er kommet hjem.

Men hos mange kommer symptomerne først efter endnu længere tid, og så må de klare sig uden hjælp. Ifølge en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd kommer symptomerne typisk først fem til seks år efter, de er kommet hjem.