Unikt indblik i Jærgerkorpset på TV2 i aften

Bemærk: Denne artikel er mere end 16 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Niels Brinch, der før har lavet Rød Zone og som er fast mand på TV2’s kriminalmagasin, Station 2, har fulgt de danske jægere både under træningen i Danmark og ikke mindst på mission i Afghanistan. Det er første gang nogensinde, at en journalist har fulgt Jægerkorpset på operation, og i programmet møder vi blandt andet tre jægere, der fortæller om baggrunden for at søge ind i korpset og om livet som jæger.
Niels Brinch, har fulgt Jægerkorpset i 3 år, og det det bliver efter al sandsynlighed sidste gang i lang tid, at offentlig heden får lov til at følge elitesoldaterne, bebuder hærens ledelse. Det skriver Jyllands-Posten.

“Nu har vi givet befolkningen et kig ind i, at vi har nogle dygtige og professionelle jægersoldater. Jeg tvivler på, at det kommer til at ske igen,” siger oberst Henrik Sommer, chef for hærens operationsdivision. “Specialoperationsstyrker arbejder nu engang bedst ved, at der er tavshed. Så nu lukker vi døren igen,” forklarer han.

Han mener, at man skal opfatte det positivt, at forsvaret overhovedet har tilladt dette program.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte