Efter 3½ måned som værnepligtig på Skive Kaserne skulle den endelige eksamen stå. Vi skulle overleve en tre dages afsluttende øvelse, hvor vi skulle bruge alle de ting vi havde lært siden vi startede i august. Mange frygtede øvelsen, eftersom den var længere end vi normalt var vant til, men også pga. alle de historier, man havde hørt fra forskellige personer – enten kammerater hjemmefra, der havde været gennem samme øvelse, eller fædre/bedsteforælder der kunne fortælle om deres minder fra denne afsluttende øvelse.
Stor frygt for øvelsen
Rygterne gik og til sidst frygtede mange denne tur mere end tysk eksamen i folkeskolen. Den sidste uge op til var turen nærmest det eneste samtaleemne på værelserne og eftersom vejret også blev dårligere, hjalp det ikke ligefrem på folks motivation. Til sidst følte man sig dog klar til at komme af sted, for efter turen var der kun én uge tilbage af værnepligten, så man kunne nu se en ende på det hele.
Klar kl. 6 om morgenen
Endelig kom dagen vi alle havde frygtet og ventet. Vi skulle stille klar kl. 6 om morgenen, hvorefter vi skulle have udleveret våben og andet gruppemateriel, som vi skulle medbringe på turen. Herunder radioer, panserværn, formbart sprængstof,sygehjælper taske m.m. Alle ting der vejede meget og som skulle bæres sammen med den i forvejen tunge rygsæk pakket med tøj, sovepose og regntøj til turen.
Alt skulle fremlægges
Efter vi havde fået udleveret det hele, blev vi alle stillet op på en stor græsmark, hvor vi skulle fremlægge alle vores ting til kontrol for ting, som vi ikke måtte have med. På turen måtte vi nemlig kun medbringe enten 5 cigaretter eller 100 gram chokolade, og dem der blev opdaget i at have mere med end på 10 kg som skulle slæbes med. Så endeligt kunne turen så begynde for alvor.
Vi blev kørt til Finderup
Vi startede med at skulle marchere ud til ”pick-up”, hvorfra vi blev kørt til Finderup, hvor selve øvelsen skulle foregå. Da vi ankom, blev vi inddelt i vores grupper som vi skulle gå i gennem hele øvelsen. Øvelsen ville fungere således, at vi skulle opsøge en agent, som så ville give os en opgave. Det blev til en masse kilometers gang gennem Finderups øvelsesterræn, som hovedsageligt består af mudrede panserspor med store vandpytter.
Spiste først til midnat
Af opgaver skulle vi bl.a. angribe et objekt, med henblik på at inddrage mad fra fjenden. Det var vigtigt at dette lykkedes, eftersom det var vores feltrationer vi skulle kun så mange at vi måtte deles to mand om én ration resten af turen. Vi spiste først til midnat, hvor vi havde 3 timers søvn inden næste opgave skulle udføres. Det morgenmaden og så kunne selv en klapsammenmad med felt rugbrød og leverpostej smage fortræffeligt!
Dag 2
Næste dag startede som sagt kl. 3 om natten hvor vi skulle have vores nye opgave – et bagholdsangreb på en kolonne lastbiler, nogle få km fra hvor vi havde sovet. Efter et vellykket angreb måtte vi videre til en ny opgave. Vi kunne se på kortet at denne skulle foregå nær en sø, og så kunne vi næsten godt regne ud, hvad der skulle ske. Ugen i forvejen havde vi øvet os på vandpassage, så vi vidste nu, at det sandsynligvis var sådan en der ventede os. Og ganske rigtigt. ordre på at pakke vores rygsæk og vi havde prøvet ugen forinden.
Vejret slog pludselig om!
Da vi stod der og klædte om kun til regntøj slog vejret pludselig om. Fra stille regn, som det havde været hele dagen, til store tunge regndråber, strid blæst og hagl! Lige i det øjeblik virkede det som en uoverskuelig opgave at krydse vi alligevel gejlet hinanden op til, vores indpakkede rygsække ned til søen og svømmede derefter over. Følelsen man havde i kroppen, da man stod på den anden side var helt utrolig! Man følte at man nu kunne klare alt i hele verden.
Fisk på bål
Efterfølgende gik vi op på en gård udleveret én kartoffel, én gulerod, ét løg og én rå ørred. Efter at pakkede vi hver især vores mad i stanniol og varmede det på bål. Dette måltid overgik selv klapsammenmadden fra natten forinden. Efter vi havde forplejet os, og nogenlunde fået varmen og tørret noget af uniformen, gik turen videre. Men blæsten fra tidligere var nu steget til orkanstyrke.
Møde med agenten
Inden vi skulle mødes med vores agent, havde vi lagt os i et læhegn hvor vi lå meget tæt sammen, dog uden at kunne få varmen. Alt det vi før turen havde frygtet skete nu, og mange havde det svært. Men sammenholdet i gruppen hjalp dem der havde det hårdt, og humøret kom derfor tilbage vi så at vide, at vi nu skulle ud af ”fjendeland”. Det kunne dog kun ske ved først at løbe gennem en by med fjender.
Helvede brød løs
Da hele delingen var samlet og vi begyndte at løbe, brød helvede os, vi blev beskudt fra alle sider, der var bål og røg over alt, syge og sårede med blod over det hele lå ved husene, en mand hang og dinglede i en galge og der var gas. Det var et helt uvirkeligt og surrealistisk scenarie og som taget som ud af et ondt mareridt. Da vi endelig kom hjem til Skives terræn, som vi kendte, skulle vi skyde med FX-kugler. Vi skulle kæmpe to grupper mod hinanden, og prøve at indtage forskellige positioner på en bane. Det var meget sjovt at prøve, eftersom man med FX-kugler både kan se og mærke når man er blevet ramt.
Hjemmarch – troede vi …
Efter dette kunne vi endelig begynde marchen hjem til kasernen – troede vi. I stedet for den direkte vej hjem, skulle vi lige forbi en sø hvor vi skulle pakke vores rygsæk vandtæt som tidligere. Men i stedet for at skulle krydse en sø, blev vi befalet at klæde om igen på tid, eftersom vi havde et pick-up der ventede på os. Vi nåede alle pick- up’et og nu troede vi alle, at vi skulle hjem til kasernen igen, så humøret var højt og folk sang. Men pludselig stoppede lastbilerne og vi blev beordret ud, eftersom vi var blevet overfaldet af fjenden. Derfor var der ikke andet at gøre end at løbe. Efter nogle få hundrede meters løb på en sti, kom vi til et vandløb som vi skulle følge. Dette vandløb blev hurtigt til meget dyb mudder, som vi skulle kæmpe os igennem. Det var rent kaos eftersom mange sad hjælpeløst fast og bremsede derved ruten for alle de andre. Men igennem kom vi da og skulle nu uset tilbage til kasernen. Hvis vi blev fanget, blev vi kørt tilbage og kunne begynde på mudderet forfra. Det blev til en kæmpe omvej tilbage, men derved slap vi for at gentage hele passagen igen. Det var vores sergenter, som igennem hele turen havde haft overskud til at hjælpe os, der ledte os sikkert hjem til kasernen.
En kæmpe oplevelse
Godt trætte og smurt ind i mudder, ankom vi til kasernen hvor vi skulle vedligeholde bl.a. vores våben som var helt indsmurt i vand og slam. Da vi var færdige og var blevet aftrådt, ventede så rengøring af alt vores eget tøj, uniform, rygsæk, m.m. Men på trods af at vi alle var smadrede og trætte, så havde det nu været en god og lærerig oplevelse for os alle. Bagefter står man med følelsen af at have oplevet helt nye sider af sig selv, samtidig med at man havde afprøvet og overskredet nye grænser.
Artiklen er bragt i samarbejde med Skive garnision
