FN udpeger kontaktperson for rumvæsner

Bemærk: Denne artikel er mere end 16 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Man kan mene meget om FN, men i denne omgang må de siges at være med på noderne. Således har de netop nu udpeget en konktaktperson for alle rumvæsner. Det er den 58-årige Mazlan Othman, en malaysisk astrofysiker, der er indstillet til jobbet. Hendes opgave vil være at koordinere hele FNs reaktion, hvis/når fremmede fra en anden planet skaber kontakt.

Således er der svaret på det klassiske spørgsmål som altid bliver brugt i film: “Take me to your leader” vil nu føre de fremmede rumvæsner direkte til Othman. Men Mazlan Othman er ikke hvem som helst. På nuværende tidspunkt er hun chef for FNs mindre kendte afdeling, nemlig Office for Outer Space Affairs. Her varetager man allerede nu alle sager vedrørende rumvæsner, UFOer, forskning osv.

 

I forbindelse med udnævnelsen sagde Othman at “Den fortsatte søgen efter udenjordisk kommunikation fastholder det håb, at en skønne dag vil den menneskelige art modtage signaler fra rumvæsner”. Hun vil redegøre for detaljerne i hendes forestående rolle på Royal Society konference i Buckinghamshire i næste uge.

“Når vi søger efter fremmed kommunikation, så bør vi ligeledes være klar og parat til hvordan vi skal reagere, hvis vi finder den. FN vil være det oplagt startsted for at koordinere alt det arbejde der ligger i forbindelse med sådan en opdagelse”.

Professor Richard Crowther, en ekspert i rumret på den britiske rumfartsorganisation, sagde i forbindelse med nyheden: “Othman er absolut det nærmeste, vi har på en formel leder i forbindelse med et besøg på vores planet”.

Der er dog delte meninger om, hvordan fremtidens udenjordiske besøgende skal blive mødt. Under en traktat fra 1967 om det ydre rum, som Office for Outer Space Affairs fører opsyn med, fremgår det at man vil beskytte vores planet mod forurening fra fremmede arter, ved at sterilisere dem. Og kritikere sammenligner besøget med Christopher Columbus’ opdagelse af Amerika. De mener ikke at det vil føre noget godt med sig, for alle os herboende mennesker.

 


Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte