US Army vælger det danske Command & Control system SitaWare

U.S. Army
Bemærk: Denne artikel er mere end 9 år gammel. Indholdet kan være forældet.

US Army har valgt den danske it-virksomhed Systematic som ny leverandør af it-løsning til det amerikanske forsvar. Den samlede værdi af kontrakten lyder på 222 millioner dollars, cirka 1,5 milliarder kroner.

SitaWare er et kommando- og kontrolsystem, der i dag anvendes af over 20 lande, og det danske forsvar er allerede kendt med produktet.

SitaWare har med succes været i brug i blandt andet undervisningen på forsvarets skoler og i større øvelser for divisions- og brigadestabe. Forsvaret har en kontrakt som giver mulighed for at installere SitaWare i alle forsvarets køretøjer, fly og skibe samt hovedkvarterer.

”Det er en meget tilfredsstillende og en stor glæde at tilbyde det amerikanske forsvar et produkt, der gavner og får indflydelse på mange tusinde soldaters arbejdsliv. Én af styrkerne ved SitaWare er blandt andet, at det øger sikkerheden for soldaterne ved at hjælpe dem til nemt og hurtigt at få det nødvendige overblik til at træffe de rigtige beslutninger. For Systematic er det vigtigt at levere produkter, der gør en reel forskel for brugerne, hvilket SitaWare er et rigtig godt eksempel på,” siger Michael Holm, administrerende direktør for Systematic.

Kort fortalt giver systemet soldater på alle niveauer, en samlet informationsdeling, som giver det bedst mulige grundlag for taktiske beslutninger. SitaWare gør det desuden muligt for flere nationer at arbejde sammen i fælles missioner, da løsningen effektivt kan udveksle informationer med andre forsvars systemer. Og nu er US Army med.

LÆS OGSÅ :  Systematic skal styrke Forsvarets evne til at reagere på dronetrusler

 

https://www.youtube.com/watch?v=p3iWi8QPZSg

Leverancen gennemføres af Systematics amerikanske datterselskab og er baseret standard softwareproduktet SitaWare, Den samlede værdi af kontrakten lyder på 222 millioner dollars, cirka 1,5 milliarder kroner

LÆS OGSÅ :  Forsvaret tilslutter sig nordisk C4I-indkøbssamarbejde

Systematic blev grundlagt i 1985 af Michael Holm. Virksomhedens første kunde var det danske søværn.

”Vores it-løsninger til blandt andet forsvarsindustrien og sundhedssektoren er allerede i brug i over 50 lande og anvendes af over en halv million brugere. Med ordren til USA glæder vi os over at tage endnu et stort, globalt skridt,” siger Michael Holm, administrerende direktør for Systematic.

 

https://www.youtube.com/watch?v=p1dcGSz_fGg

Abonnér
Giv besked om

14 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte

COOL :-D

Godt gået, Steen

Kunne man ikke bare bytte lige over.

DACCIS.

Så der overarbejdsudbetaling!

Sune Pedersen ja det virker jo skide godt

Håber ikke det er dem der står bag sidste opdatering af Demars.. Så bliver de ikke tilfredse.. Ellers, happy hunting.. ;)

Systemet er udviklet af systematic, og det fungere bare.

DeMars er udviklet af tyske SAP :)

SAP kører eller s lidt bedre end den nyeste opdatering af Demars.. Demars kørte som hans i grethe for 14år siden, så er det bare gået ned af bakke siden..

Sikkert fordi der er blevet fyldt mere og mere på systemet uden at hardware og software ikke er blevet fulgt op på :)

Det var fandme underligt efter som vi valgte at købe deres fly hahahaha

De skulle prøve command & conquer