Danmark deltager i verdens største flådeøvelse

USS Carl Vinson (Foto: US Navy)
USS Carl Vinson (Foto: US Navy)
Bemærk: Denne artikel er mere end 10 år gammel. Indholdet kan være forældet.

US Navy oplyser, at Danmark for første gang er med i øvelsen Rim of the Pacific.

Når verdens største flådeøvelse, Rim of the Pacific, finder sted i år, bliver det for første gang nogensinde med dansk deltagelse.

I alt skal 27 lande og 25.000 mennesker deltage i den gigantiske øvelse, der begynder 30. juni og løber indtil 4. august. Det skriver den amerikanske flåde, US Navy, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ :  Øvelse Blåtand: Hjemmeværnet på øvelse i over 40 byer

45 skibe vil deltage i øvelsen, der finder sted ud for Hawaii og det sydlige Californien. Desuden vil fem ubåde og mere end 2000 fly være en del af øvelsen i Stillehavet.

Danmark stiller med en kaptajnløjtnant og en orlogskaptajn. De skal fra den 30. juni til 4. august indgå i staben i Warfare Center, der er øvelsens hovedkvarter på Honolulu i Hawaii.

Rim of the Pacific-øvelsen blev for første gang afholdt i 1971. I de første år var det en årlig begivenhed, men det blev hurtigt besluttet, at øvelsens omfang betød, at den burde holdes hvert andet år.

LÆS OGSÅ :  Danmark køber nyt softkill-system til Søværnets fregatter

Ud over Danmark deltager Brasilien, Tyskland og Italien også for første gang. Også kineserne, som på det seneste har fået kraftig international kritik for sin deres tilstedeværelse i Det Sydkinesiske Hav, vil deltage.

Øvelsen vil blive ledet af den amerikanske flåde under assistance fra en canadisk og en japansk admiral.

/ritzau/

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte