Vi lader ingen i stikken!?

Tidlig tirsdag morgen den 23. december 2014, fik Mads Silberg (kaptajn i hæren) en besked via Facebook. Beskeden var fra en af de afghanske tolke som Mads havde arbejdet sammen i Afghanistan. ”Hector” skrev kort, at han havde brug for hjælp, da Taleban truede ham på livet og bad Mads kontakte de danske myndigheder.

Det var ikke første gang at ”Hector” havde beskrevet for Mads, at hans liv var i fare pga. Taliban ville slå ham ihjel, fordi han havde arbejdet for ISAF og de danske soldater.

”Jeg har haft forbindelse med ”Hector, via Facebook, siden maj 2012. Et år senere skriver han så til mig at han bliver truet på livet af Taliban fordi han har arbejdet for ISAF. Han bor i Nangharhar provinsen der grænser op til Pakistan. Han fortæller at de fleste i det område han og hans familie bor, har forbindelse til Taliban og de har kendskab til hans arbejde for ISAF. Hans familie har også slået hånden af ham af samme årsag. Nogenlunde samtidig efterlyser forsvaret ansatte som har forbindelse med tidligere afghanske tolke der har arbejdet for de danske styrker. Jeg henvender mig til FKO og sætter ”Hector” i forbindelse med dem som håndterer sagen. Hector holder mig løbende opdateret, og jeg kan forstå på ham, at vores danske sagsbehandlere har afvist hans ønske om hjælp, og sendt ham videre til det britiske firma LSU som ansatte de tolke vi brugte. Her får han dog også afslag på hjælp i slutningen af marts 2014, altså 10 måneder efter han første gang skrev til mig, at han var i fare. Næste gang jeg hører fra ham er så i december. ”

Tolkepakken

”Der er mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgået nærværende aftale, som skal sikre, at ingen tolke og andre lokalt ansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, bliver ladt i stikken i forbindelse med reduktionen af det internationale engagement i Afghanistan.”

Således indledes teksten til den aftale som alle afghanske tolke der søger hjælp fra Danmark, sagsbehandles efter. Umiddelbart skulle man så tro at en fyr som ”Hector” havde gode chancer for at få hjælp til at klare sin situation. Men ”Hector” falder uden for kriterierne på to afgørende punkter. Han var ikke ansat pr. 19/12 2012 og han arbejdede kun 10 måneder for de danske styrker.
Den danske aftale er baseret på den britiske af sammen slags, og her har man valgt denne skæringsdato, idet den markerer dagen, hvor premierminister Cameron annoncerede nedtrapningen af det britiske troppebidrag i Afghanistan. Længden af hans ansættelse er dog underordnet, i det han ikke opfylder det første kriterie. ”Hector” kvalificerede sig således ikke til en samtale på den danske ambassade, han blev afvist pr. mail.

Krigeren.dk har været i kontakt med en anden tolk som har arbejdet for de danske styrker, og som ligeledes har fået afslag på sin ansøgning. ”Aman” var tilknyttet de danske styrker i to og et halvt år, fra januar 2010 til juli 2012. De to første år arbejdede han primært i PB RAHIM (Sanford) og det sidste halve år som patruljetolk for B-COY i MOB PRICE. ”Aman” har lige som ”Hector” fået afslag på sin ansøgning om hjælp. Han blev dog interviewet og fik behandlet sin sag af den tværministerielle Task Force som var i Kabul i slutningen af sommeren.

Til grundlag for afslaget, som Krigeren.dk har fået indsigt i, anføres det at:
”Task Forcen har vurderet, at du ikke er omfattet af tolkepakken, da dit arbejde for danskerne ophørte i juli 2012, og at du heller ikke kan opnå støtte efter intimideringspolitikken, da du ikke har sandsynliggjort, at du i dag konkret er truet eller i fare som følge af at have bistået den danske indsats i Afghanistan”.

”Aman” fortæller endvidere til Krigeren.dk, at han skønner at de er ca. 25 tolke som har arbejdet for danskerne, er truede og ikke kan få hjælp nogen steder. Han beretter endvidere om et besøg hos de afghanske myndigheder hvor de prøvede af få opbakning og hjælp. Mødet sluttede med at talsmanden for myndighederne proklamerede, at han godt kunne forstå at Taliban ville skære hovederne af dem. For de var nogle forrædere, der havde ledt ISAF til at slå uskyldige afghanere ihjel.

Forsvarsministeriet : ”Aftale om håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan” (PDF)

En uværdig aftale

I 2010 var kaptajn Mads Silberg udsendt som CIMIC-Officer på hold 9, hvor han var tilknyttet C-COY (Charlie-kompagniet) der opererede ud fra FOB BUDWAN (Armadillo).

Hvad var dit forhold til de lokale tolke som I arbejdede sammen med?

”jeg arbejdede sammen med flere forskellige afghanske tolke i løbet af min udsendelse, blandt andet ”Hector” som blev såret da PB BRIDZAR blev angrebet i starten af maj måned. Et voldsomt angreb der resulterede i 14 sårede, hvoraf 11 var danske soldater. ”

Artikel fra forsvaret.dk 3. maj 2010:  ”11 danske soldater sårede”

”Der var stor forskel i kvaliteten af tolkene, i forhold til deres sprogkundskaber og deres forståelse for jobbet. Da vi jo så at sige opererede i ”forreste linie”, så fik vi nogle af de bedste sendt ud til os. Som CIMIC-Officer arbejdede jeg tæt sammen med tolkene, de var jo den vigtigste forudsætning for, at jeg kunne løse min hovedopgave med at understøtte C-COY’s operationer, igennem at varetage den primære kontakt til lokalbefolkningen. Jeg havde ansvaret for tolkens sikkerhed når vi gik på patruljer, forstået på den måde at jeg kontrollerede at hans sikkerhedsudrustning var i orden inden vi gik ud, og når vi kom i ildkamp sørgede jeg for at han hele tiden var lige i hælene på mig. Samtidig passede de også på mig og var mine øjne og ører i forhold til de lokale. Det at vi arbejdede så tæt sammen og under ret ekstreme forhold hvor vi var så afhængige af hinanden, gør at man på trods af kultur- og sprogbarrierer får opbygget et tæt forhold. Derfor rør det mig også dybt når ”Hector” skriver til mig og siger at han bliver truet på sit liv og ikke kan få nogen hjælp. ”

Man kan vel godt argumentere for, at de kendte risikoen da de tog jobbet og de fik en efter omstændighederne god løn for det. Hvorfor skal vi så hjælpe dem yderligere?

”Fælles for de tolke som jeg mødte i løbet af mit halve år var, at de alle sammen arbejdede loyalt og benhårdt for at hjælpe os med at løse vores opgaver. De levede sammen med os under ekstreme forhold og satte deres liv på spil sammen med os. De havde samme uniform som os, og bar dannebrog på skulderen, med stolthed vel at mærke. De betragtede det som en ære at arbejde sammen med os danskere. Selvfølgelig fik de løn for deres arbejde, og de kendte risikoen, men de stolede også på, at de ved at arbejde sammen med os kunne skabe et bedre Afghanistan. Det lykkedes så mildt sagt ikke og nu trækker vi os hjem med halen mellem benene og efterlader vores nærmeste allierede med håret i postkassen. De sidder som en lus imellem to negle. På den ene side vil Taliban slå dem ihjel og den regering som de, sammen med os, har sat liv og lemmer på spil for at promovere, vil ikke vide af dem og kalder dem forrædere. ”

Hvad mener du om den aftale som politikerne har strikket sammen med henblik på at hjælpe dem som har brug for det?

”Tolkepakken er uværdig. Uværdig for tolkene som skal tinge om deres liv og have deres troværdighed beklikket. Det har de simpelthen ikke fortjent med den indsats de har ydet for os. De har fortjent tillid og respekt! 
Men den er endnu mere uværdig for os som krigsførende nation. Vores politikere er ikke sene til at bryste sig af, at vi som nation er nogen af de første til at træde frem og tage ansvar for at skabe en bedre og fredeligere verden. Med Tolkepakken har de gjort lige det modsatte, ansvarsfralæggelse af værste skuffe. En fedtet konstruktion som mere ligner en politisk lokumsaftale lavet i en tid hvor de forskellige partier står på skuldrene af hinanden for lave stramninger på asylområdet. 
Hvis bare en eneste af de afviste tolke bliver slået ihjel eller skadet i forbindelse med en hævnaktion over hans virke for os danskere, så har aftalen fejlet 100%. For når man skriver at ingen vil blive ladt stikken, så har man ikke råd til fejltagelser. ”

LÆS OGSÅ : De afghanske tolke er krigens glemte helte

”Som professionel soldat og veteran fra krigen i Afghanistan føler jeg mig stødt. Den mangel på moralsk anstændighed som danske politikere udviser i håndteringen af de afghanske tolke er i direkte modstrid med den indsats som danske soldater har leveret i Helmand. En indsats ansporet af netop moral og anstændighed. Denne aftale er blot endnu et eksempel på, at vores politikere ikke har fattet alvoren og de vidtrækkende konsekvenser det har, når vores primære bud på en aktivistisk udenrigspolitik er krig! ”

Moralsk forpligtigelse

I skrivende stund, halvandet år efter at tolkepakken blev vedtaget, har seks afghanske tolke fået tildelt asyl i Danmark. Tolkepakken er tilsyneladende noget af et nåleøje for de afghanske tolke at skulle komme igennem.
Den forholdsvist restriktive danske tilgang til håndteringen af afghanske tolke, står i skærende kontrast til en af vores nære allierede fra krigen i Afghanistan, Australien.
 Den australske regering meddelte i juni måned 2014, at man havde givet visum til og flyttet 500 tolke til Australien.

Artikel i Politiken 2. juni 2014: ”500 afghanske tolke får visum til Australien”

»Der var en betydelig risiko for, at oprørere ville gøre skade på mange af disse medarbejdere i Afghanistan på grund deres stillingers meget synlige og farlige natur«, sagde forsvarsminister David Johnston.
Australien, som trak deres kampstyrker hjem med udgangen af 2013, har brugt cirka et år til, i al stilhed, at flytte de 500 tolke. En handling som immigrationsminister, Scott Morrison, kaldte for en ”væsentlig bedrift”.
»Denne handling viser, at Australien har levet op til dets moralske pligt over for dem, der har leveret uvurderlig støtte til Australiens bestræbelser i Afghanistan«, udtalte han.

En moralsk forpligtelse som der ikke er meget der tyder på at vi deler i Danmark.