Bemærk: Denne artikel er mere end 12 år gammel. Indholdet kan være forældet.
Den amerikanske journalist og forfatter Sebastian Junger, der har dækket krige i over 20 år, har et par interessante pointer på om spørgsmålet: hvorfor der er nogle veteraner, der savner krig?
Junger er manden bag den prisvindende dokumentarfilm Restrepo fra 2010. Han tilbragte 15 måneder i Korengal dalen i Afghanistan sammen med infanterister fra 173rd Airborne Brigade. Og præcis den tid i Korengal, sammen med de amerikanske soldater – har gjort et stort indtryk på ham. En tid der har inspireret ham til, at lave en TED talk med titlen “Why veterans miss war“.
Et indslag fra filmen Restrepo
Lars Paiter Petersen Viktor Bøg Møller
Øh fordi det er soldatens vigtigste opgave at træne til og udføre krig..uden krig er han jo arbejdsløs og keder sig ;-) Hvis det stod til mig og jeg fik muligheden for det ville jeg være i den største ildkamp lige B-)… skal siges jeg aldrig har prøvet det :-)
I missions området er der et fælles mål, om det er den ene for for hjælp eller den anden, det er ikke så vigtigt. Man har et formål med ens tilstedeværelse. Ventetiden, kedsomheden, at være på 24/7, kamphandlinger, strees ved at være i kamp, følesen af at være til, deles med kammeraterne. Dagens hændelser dele med de andre, feed back. Hvad gik godt, hvad gik galt, kunne vi have gjort noget anderledes. Sorgen ved at miste venner/kammerater eller bare bekendte, men kunne det have været dig? Græde ud ved din kammerats skulder, få støtte, give støtte. men missionen forsætter, du er ikke hjemme endnu. Men sammenholdet er der hele tiden, for sammen er vi størst. Vi er her med et samlet mål. Det kan ikke forklares uden man har været der, alle veteraner kender til det, ingen civile vil nogen sinde komme til at opleve dette. Kom til forsvaret i 1986, Sluttede i 2001 efter endt CU. Savner det hver eneste dag. OS C.B. Walther
Det undre ikke mig, de har trænet meget af deres liv, hvis ikke hele livet på at forbedrede sig til krig.
Og når man er vand til at gå her hjemme hvor der ikke rigtigt sker noget spænde, så er krig et stort rus på virkeligheden og livet sådan ser jeg at det er, nu har de gået side om side og føler livet 100% til døden skiller dem ad :)
Og igen nu har de fundet noget i livet de kan mestre.
Hov, manglede lige at tilføje at drengene og sammenholdet også er et af de største plusser.
jeg har ikke selv været udstationeret, men jeg kan forstille mig at når man kommer hjem, bliver der meget stille, kroppen slapper af på en hel anden måde og man føler ikke at man rækker til i det daglige, end da man var ude, der vidste man at man gjorde en forskel, adrelinet pumper og man er 100% på og men ved at andre har brug for en ikke kun i kamp men også et kammeratskab som man ikke ser så andre steder, og når de så kommer hjem, er der mange der føler de er til overs og savner den tid, men man skal altid huske de unge mænd der tager ud, ofre sig for at vi andre kan sove godt om natten, tror jeg vi også glemmer engang imellem i Danmark.
Livet er enkelt som udsendt. Der er ikke en hel masse “kedelige” hverdags ting at tage stilling til. Du er dig, dine venner og dit grej. Det eneste minus der jo er der, er ham den slemme i den anden ende. Hvorfor tager folk 1 år rundt om jorden?
http://www.funker530.com/why-soldiers-miss-war/
Det er et anderledes liv som soldat og udstationeringen er bare et plus for en soldat, hvor man kommer til at bruge sin uddannelse i “Real life” og det er det jeg savner ihvertfald
Thorsten Westphal,, “BIA” Du har så evig ret “Skulder ved skulder”
Man savner ikke krig men det er nok mere fællesskab man savner og det at føler sig gode nok
Det sammen hold der er når man er ud det savner jeg. Den kan ikke beskrives det skal prøves. Og man er ikke syg i hovdet fordi man savner det. Men man tager af sted. Uden rigtigt at vide hvad tiden bringer! For mig ja jeg tror det gælder alle veteraner. Det der kommer nu.. Man finder ud af hvad meningen med livet er. På den håre måde. Men det er svært at for klare folk der ikke har prøvet det. Mange her hjemme tror sku at det har vært ren ferie o_O og leg.. Det har det sku ikke vil jeg bare lige sige. Mange der tager af sted som glad mennesker og kommer hjem med ar på sjælen. Det for svinder aldrig det som os veteraner har lavet/ set..
Man savner vel ikke krigen som sådan, men vel mere sammenholdet og kammeratskabet? :) Det er guld værd!
fordi det var den gang vi var hele inden i og raske og mange af os så er det enest vi kender til og var gode til
Det er bl derfor jeg og andre veteraner arbejder med at skabe et varigt bofællesskab for veteraner. Syge som raske. Veteranfamilier, enkelte og plejekrævene.
– En ide fra veteraner til veteraner. Det er kun os der kan fortælle hvordan vi vil “puttes” ;-)
Det er bl derfor jeg og andre veteraner arbejder med at skabe et varigt bofællesskab for veteraner. Syge som raske. Veteranfamilier, enkelte og plejekrævene.
– En ide fra veteraner til veteraner. Det er kun os der kan fortælle hvordan vi vil “puttes” ;-)
fordi det var den gang vi var hele inden i og raske og mange af os så er det enest vi kender til og var gode til
Man savner vel ikke krigen som sådan, men vel mere sammenholdet og kammeratskabet? :) Det er guld værd!
Det sammen hold der er når man er ud det savner jeg. Den kan ikke beskrives det skal prøves. Og man er ikke syg i hovdet fordi man savner det. Men man tager af sted. Uden rigtigt at vide hvad tiden bringer! For mig ja jeg tror det gælder alle veteraner. Det der kommer nu.. Man finder ud af hvad meningen med livet er. På den håre måde. Men det er svært at for klare folk der ikke har prøvet det. Mange her hjemme tror sku at det har vært ren ferie o_O og leg.. Det har det sku ikke vil jeg bare lige sige. Mange der tager af sted som glad mennesker og kommer hjem med ar på sjælen. Det for svinder aldrig det som os veteraner har lavet/ set..
Man savner ikke krig men det er nok mere fællesskab man savner og det at føler sig gode nok
Thorsten Westphal,, “BIA” Du har så evig ret “Skulder ved skulder”
Det er et anderledes liv som soldat og udstationeringen er bare et plus for en soldat, hvor man kommer til at bruge sin uddannelse i “Real life” og det er det jeg savner ihvertfald
http://www.funker530.com/why-soldiers-miss-war/
Livet er enkelt som udsendt. Der er ikke en hel masse “kedelige” hverdags ting at tage stilling til. Du er dig, dine venner og dit grej. Det eneste minus der jo er der, er ham den slemme i den anden ende. Hvorfor tager folk 1 år rundt om jorden?
jeg har ikke selv været udstationeret, men jeg kan forstille mig at når man kommer hjem, bliver der meget stille, kroppen slapper af på en hel anden måde og man føler ikke at man rækker til i det daglige, end da man var ude, der vidste man at man gjorde en forskel, adrelinet pumper og man er 100% på og men ved at andre har brug for en ikke kun i kamp men også et kammeratskab som man ikke ser så andre steder, og når de så kommer hjem, er der mange der føler de er til overs og savner den tid, men man skal altid huske de unge mænd der tager ud, ofre sig for at vi andre kan sove godt om natten, tror jeg vi også glemmer engang imellem i Danmark.
Hov, manglede lige at tilføje at drengene og sammenholdet også er et af de største plusser.
Det undre ikke mig, de har trænet meget af deres liv, hvis ikke hele livet på at forbedrede sig til krig.
Og når man er vand til at gå her hjemme hvor der ikke rigtigt sker noget spænde, så er krig et stort rus på virkeligheden og livet sådan ser jeg at det er, nu har de gået side om side og føler livet 100% til døden skiller dem ad :)
Og igen nu har de fundet noget i livet de kan mestre.
I missions området er der et fælles mål, om det er den ene for for hjælp eller den anden, det er ikke så vigtigt. Man har et formål med ens tilstedeværelse. Ventetiden, kedsomheden, at være på 24/7, kamphandlinger, strees ved at være i kamp, følesen af at være til, deles med kammeraterne. Dagens hændelser dele med de andre, feed back. Hvad gik godt, hvad gik galt, kunne vi have gjort noget anderledes. Sorgen ved at miste venner/kammerater eller bare bekendte, men kunne det have været dig? Græde ud ved din kammerats skulder, få støtte, give støtte. men missionen forsætter, du er ikke hjemme endnu. Men sammenholdet er der hele tiden, for sammen er vi størst. Vi er her med et samlet mål. Det kan ikke forklares uden man har været der, alle veteraner kender til det, ingen civile vil nogen sinde komme til at opleve dette. Kom til forsvaret i 1986, Sluttede i 2001 efter endt CU. Savner det hver eneste dag. OS C.B. Walther
Øh fordi det er soldatens vigtigste opgave at træne til og udføre krig..uden krig er han jo arbejdsløs og keder sig ;-) Hvis det stod til mig og jeg fik muligheden for det ville jeg være i den største ildkamp lige B-)… skal siges jeg aldrig har prøvet det :-)
Lars Paiter Petersen Viktor Bøg Møller
Oven i slipper man for og høre om civile padders pis og små problemer i dagligdagen. Hvilket er et stort plus
Spot on..