WikiLeaks har netop offentliggjort 391.832 rapporter

Bemærk: Denne artikel er mere end 16 år gammel. Indholdet kan være forældet.

WikiLeaks har netop offentliggjort 391.832 efterretningsrapporter fra krigen i Irak.

De næsten 400.000 krigsdokumenter giver offentligheden det mest detaljerede indblik i en international konflikt nogensinde og overgår i omfang alle tidligere lækager. For første gang får offentligheden altså mulighed for at komme helt tæt på den krig, der kom til at koste otte danskere, 4.560 allierede og mindst 100.000 irakere livet.

Sikkerhedspolitiske eksperter betegner ifølge Dagbladet Information lækagen af de mange tusinde dokumenter som en historisk chance for at efterprøve de oplysninger, som offentligheden hidtil har fået om Irak-krigen.

Pentagon opfordrede allerede i sidste uge Wikileaks til at aflevere dokumenterne og destruere alle kopier.

I juli offentliggjorde [WikiLeaks i tusindvis af amerikanske, hemmeligstemplede dokumenter om Irak-krigen, og der er spekulationer om, at endnu en dynge hemmelige dokumenter offentliggøres på hjemmesiden.

I går fredag advarede Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, om, at soldaters og civiles liv kan bringes i fare, hvis WikiLeaks offentliggør flere hemmelige militærdokumenter.

–

Læk kan bringe soldaters såvel som civiles liv i fare!

sagde Fogh Rasmussen i Berlin på en fælles pressekonference med Angela Merkel, Tysklands forbundskansler.

 

http://warlogs.wikileaks.org/

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte