Som vi tidligere har skrevet om, så har Kristine Damkjær der er under uddannelse som sexolog, været i gang med at skrive speciale om emnet, som man generelt ikke snakker om: “Seksualitet i forbindelse med udsendelse“. Nu er specialet der er baseret på en spørgeskema-undersøgelse netop blevet færdig.
Link til PDF-fil med resultatet af hele specialet, finder du nederst.

Kristine Damkjær skriver i sin konklusion :
Ideologien bag dette projekt bygger på min nysgerrighed, både som tidligere pårørende, men også som sexolog. Og ikke mindst interessen for dette spændende, og til nu oversete emne.
På trods af denne opgave skal ses som en synoptisk tese, hvor der kun er rørt let ved overfladen, så har svarerne givet mig et indblik i, hvad der røre sig, både hos soldaterne og de pårørendes, når der snakkes om seksualitet og tanker. Det har givet mig nogle svar på de områder, hvor jeg intuitivt havde en fornemmelse af, at der var noget at bygge videre på, for mig som sexolog.
Indledningsvis startede jeg i min problemformulering med, at nævne de to hovedspørgsmål, som danner rammen om opgaven. Svarerne på disse danner således også rammen i konklusionen, sammen med de iagttagelser jeg i øvrigt har gjort mig under denne analyse.
1.Har soldater og pårørende helt generelt behov for rådgivning i forhold til deres seksualitet i forbindelse med udsendelse?
Set ud fra besvarelserne, er der ikke den store spændevidde mellem svarene ja og nej til brug af sexolog. Før udsendelse var det lidt over halvdelen af soldaterne, som sagde nej til tilbuddet om sexologisk briefing inden udsendelse. Til de soldater der svarede ja, som næsten var halvdelen, ønsker de at blive briefet i, håndtering af savn af partner, utroskab, sex ift. deres partner, stress og lyst. Øjensynligt er der interesse for sexologiske emner hos soldaterne, behovet er ikke skabt, fordi det indtil nu ikke er blevet set.
Ses der på de pårørende, hvilket hovedsageligt er kvinder, ønsker de i højere grad, at gøre brug af sexologisk rådgivning end soldaterne (mændene). Dette er ikke usædvanligt, da det rent statistisk forholder sig således, at flere kvinder end mænd opsøger fx læge og psykolog.
Til gengæld ser både soldater og pårørende ens på, at sexologisk rådgivning/briefing før hjemsendelse fra mission vil være en mulighed. Dog tyder det ligeledes på, at behovet for parallel rådgivning er eksisterende, samt at en involvering af de pårørende, endnu er overset, og derfor kan have stor udnytte af sexologisk briefing/rådgivning.
Analysen viser også at mange soldater holder deres kort tæt på kroppen, når det kommer til åbenhed omkring håndtering af deres seksualitet under udsendelse. Kun et mindre antal gør brug af, at tale med kollegaer. At holde sine tanker for sig selv er bevisligt uhensigtsmæssigt og løsningen kan bl.a. være, at briefinger inden udsendelse, som forstås af en sexolog, også er en briefing i, hvordan man kan bistå hinanden i en kammerat til kammerat situation, når det også gælder seksualitet.
En 3⁄4 del af soldaterne svarede under udsendelse nej til, at modtage sexologisk rådgivning efter hjemkomst. Dette tal falder reelt efter hjemkomsten og kan være en indikator for, at behovet for sexologisk rådgivning måske kan være større end først antaget.
Det er ikke kun før og under en udsendelse, at der kan være behov af en sexolog. Flere krigsveteraner rammes i større grad af psykiske problemer. Derfor skal der bl.a. tages hånd om deres seksualitet, da denne også afspejles af deres psykiske tilstand.
For de soldater der er i et forhold, viser analysen, at de pårørende til soldater med traume, til side sætter egne seksuelle behov, og at kommunikationen mellem partnerne kunne være mere åben kommunikation.
Hos de soldater som har pådraget sig en fysisk skade under udsendelse, viser analysen, at størstedelen af de til skadekommende tænker tidligt på sex i traumeforløbet. Kan det være, at de har problem med sex. Hvad er problemet – mentalt eller fysisk? Min egen konklusion på dette kan være, at den enkelte soldat hurtigt i forløbet gør sig tanker om sit fremtidige seksuelle kunnen. Med andre ord, seksualiteten fylder hos den enkelte i bevidstheden. Her vil jeg som sexolog kunne bidrage med rådgivning, både for soldaten, men også for den pårørende.
Ligeledes indikerer analysen, at de pårørende har brug for mere rådgivning, både i forhold til sig selv, men også i forhold til deres partner.
Analysen har også vist nogle aspekter, som jeg mener, fortjener at blive konkluderet.
Jeg er blevet overrasket. Overrasket over hvor meget utroskab fylder hos den enkelte soldat i forhold til, hvor få pårørende, der gør sig tanker om, at være utro, når deres partner er udsendt.
Der er også forskellen mellem soldater og pårørendes seksualitet og seksuelle lyster. Det er bl.a. en stor spændevidde på, hvor mange gange dagligt den enkelte soldat kontra den pårørende tænker på sex. Eller det kan være den nyforelskelse som både soldaten og den pårørende oplever ved soldatens hjemkomst efter mission, men hvor begge parter ser forskelligt på, hvornår forelskelsen fortager sig, og dagligdagen banker på.
Manglende lyst flytter sig også hos den enkelte soldat. Under 1/3 del oplevede manglende lyst ved orlov til Danmark under mission. Som sexolog kan jeg spørge mig selv, hvad dette skyldes, for havde soldaterne inden udsendelse en lavt seksuel aktivitet, eller er der sket noget med deres seksualitet under udsendelsen. Til spørgsmålet om den enkelte soldat gør sig tanker om, hvad en udsendelse vil kunne gøre ved vedkommendes seksualitet, var en af svarmulighederne manglende lyst. Til dette spørgsmål gjorde halvdelen af soldaterne sig tanker om, at de kunne miste lysten til sex. Halvdelen af soldaterne inkl. dem med psykiske og fysiske traumer, oplever manglende lyst efter hjemkomst.
Et emne jeg ønsker at få yderligere informationer om er, hvor mange gange dagligt, den enkelte soldat tænker på sex. I analysen eksisterede svarmuligheden for dette spørgsmål desværre ikke. Dog ved jeg ud fra analysen, at 80 % af de adspurgte soldater dagligt tænker på sex. Da jeg ved, at en gennemsnits mand dagligt tænker på sex ca. 15 gange, så mangler jeg sammenligningen med en soldat på mission.
Konklusionen og mine betragtninger er derfor, at selvom emnet endnu er tabubelagt, så er interessen og ikke mindst behovet til stede for sexologisk briefing/rådgivning, både hos soldaterne og de pårørende.
Brug af sexolog, skal ikke ses som soldaterne har problemer, men også et tilbud om at være godt rustet før, under og efter en udsendelse. En sexolog kan i dette tilfælde også bruges til at få løsnet op for nogle tanker, som netop mange soldater og pårørende holder for sig selv. Disse tanker kan være til stede både før, under og efter udsendelse. Måske soldaternes hverdag kan blive mere harmonisk under udsendelse, hvis de får værktøjer fra en sexolog, til bedre at kan tale om sex, utroskab osv. med deres partner inden udsendelse. Derved kan tankerne om utroskab måske minimeres, i forhold til, hvor meget det i dag fylder hos den enkelte.
Det er min klare vurdering at vi med fordel og med relativt få geværgreb, yderligere kan sætte ind for at sikre, at vores soldater og deres pårørende når hele paletten rundt, og får de relevante tilbud om rådgivning og støtte både før, under og efter udsendelse.
Det fremtidige billede…
Efter at have skabt fundamentet i dette projekt, er det mit håb at skabe en dialog med forsvaret, hvor der kan bygges videre på fundamentet skabt i mit projekt. Det er et ønske at videreudvikle denne tese og skabe et pilotprojekt i samarbejde med forsvaret som entreprenør. Et pilotprojekt udviklet sammen med forsvarets psykologer, hvor fokus og viden om, hvordan vi endnu bedre ruster soldater og pårørende i forbindelse med en udsendelse. Om det er for den udsendte soldat eller for den pårørende hjemme i Danmark, så er det i alles interesse at være informeret, både i psykologiske og sexologiske aspekter.

Lyder super interessant – desværre kunne jeg ikke lige få linket til at virke.