Tekst af Christian Nordin
“Danmark, mit smukke og tolerante land. Jeg græder for dig. Din nyligt fundne evne til at tage alting ud af kontekst og din trang til at dømme alt, ligegyldigt om du forstår det eller ej, i etikkens og den politiske korrektheds navn gør mig umådeligt trist. Men jeg forstår hvor du er på vej hen. Det er tydeligt for alle hvad det er der sker. Ikke mindst dine politikere der vedtog bidraget har forfærdende travlt med at vaske deres hænder og kræve kommissioner, imens de igennem indgriben i regler og situationer de ikke forstår, gevaldigt hæmmer vores evne til at løse den opgave de har sat os til, og forholder sig til sager i pressen, før efterforskningerne er afsluttet. Danmark, du vasker dine hænder op til tilbagetrækningen fra Afghanistan, og jeg skammer mig over at du ikke støtter den opgave mine kolleger og jeg løser for dig. Men du har taget dit valg, og virker meget målrettet, så derfor vil jeg på forhånd sige undskyld for mine to udsendelser til Afghanistan, hvor jeg var udsendt af den danske hær, på ordre fra det danske folketing, valgt ind af den danske befolkning. Undskyld til de civile vi har reddet på felthospitalet, undskyld til kvinderne på kvindecenteret i Gereshk, undskyld til børnene i skolerne, undskyld til den afghanske mand der med tårer i øjnene takkede mig for at hjælpe hans land. Undskyld til den danske regering for at deltage i jeres mission, og undskyld til den danske befolkning for min formentligt uetiske færden.
Nu har jeg sagt undskyld. Så håber jeg at jeg i år til soldaternes flagdag kan undgå højlydt at blive kaldt barnemorder to gange i metroen, på vej til indvielsen af monumentet for mine dræbte kammerater. Jeg vil ikke tage mig selv yderligere i forsvar, da det er umuligt og meningsløst at argumentere over for folk der dømmer uden viden, dokumentation, og belæg. jeg vil dog hjertens gerne støtte op om de danske feltpræster, der løser en umådeligt vigtig og svær opgave i Afghanistan, og gøre det helt klart over for Danmark, at danske soldater så absolut ikke tager i hellig krig, og med fuldt overlæg kaster sig over tortur, mord og andre brud på geneve konventionen. Det gør taleban tilgengæld.
I kampen for friheden til at eksistere og ytre sig, er ofrene de kæmpende. Vi kæmper for et fremmed lands sag, i vores eget lands tjeneste, i håbet om at vende hjem til et land der så efterfølgende udstøder os. Danmark, mit liv og mit land, har du plads til os i dit berømte tolerante hjerte? Eller blev det sidste skridt ind i det internationale samarbejde ét for meget, og skal fodsporene slettes? ”
[Ovenstående er bragt med tilladelse fra Christian Nordin]
Har du været afsted i afghanistan, og deler du samme tanker ?
Skriv i kommentarfeltet herunder.
