Statsrevisorer: Ministerium ser for optimistisk på kampfly

F-35 Foto: C. Sundsdal - Krigeren.dk

Forsvarsministeriet har “meget optimistisk” vurdering af, hvor mange flyvetimer man kan få ud af nye kampfly.

Købet af nye kampfly er den største enkeltstående investering, som den danske stat har foretaget. Men beslutningsgrundlaget for købet er ikke “helt tilfredsstillende”.

Det fastslår Statsrevisorerne i en skriftlig udtalelse onsdag.

Her peger de på, at en række usikkerheder og risici ikke er tilstrækkeligt beskrevet i det materiale, som et flertal i Folketinget fik udleveret, da købet af kampfly skulle besluttes.

– Forsvarsministeriet har således undervurderet risikoen for, at Forsvaret ikke kan løse alle de opgaver med 27 F-35 kampfly, som er forudsat i beslutningsgrundlaget, fastslår Statsrevisorerne.

LÆS OGSÅ :  Leveringen af danske F-35 kampfly bliver forsinket

De mener samtidig, at Forsvarsministeriet har en “meget optimistisk” vurdering af, hvor mange flyvetimer per kampfly man kan forudsætte.

– Danmark forudsætter således et gennemsnitligt antal flyvetimer pr. kampfly som er højere end i for eksempel Norge og Holland, fastslår Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne finder derfor, at Forsvarsministeriet bør kvalificere Folketingets beslutningsgrundlag på en række områder, når ministeriet i november ventes at fremlægge et aktstykke for at få godkendt købet af 27 F-35 kampfly.

Statsrevisorernes opgave er at holde styr på, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at pengene forvaltes så effektivt som muligt.

LÆS OGSÅ :  Lufthansa og Rheinmetall skal hjælpe med at bygge og vedligeholde F-35 i Tyskland

Onsdagens kritik af Forsvarsministeriet er i den milde ende. Men den indeholder et varsel om, at Forsvarsministeriet vil blive kigget grundigt over skulderen i det videre arbejde.

Det skyldes ikke mindst, at anskaffelse og drift af kampflyene ifølge Forsvarsministeriet de næste 30 år vil koste svimlende 66,1 milliarder kroner.

– Statsrevisorerne betragter anskaffelsen af kampfly som en væsentlig økonomisk investering og et risikofyldt og komplekst projekt, hedder det i beretningen fra Statsrevisorerne.

Her lover de at følge “meget nøje” med i købet.

/ritzau/

Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Det sønderjyske nul 0 hr fhv forsvarsminister Christensen er den ansvarlige for alt omkring indkøbet af disse fly.En af Sving/ druk kammerat til LLR statsminister som hovedansvarlig for alle minister.Ind af bagdøren efter han røg ud af Folketinget og så ind som minister for forsvaret ???? Efterfølgende har det vist sig at der ikke var tjek på udgifterne 600milioner til hangaren/ overdækken man pludseligt kom på og 100 millioner til reservedele , og der følger meget mere med, når den tid kommer vor de lander ( hvis de gør ) alt vedligeholdelse skal foregå i Italien, hos dem vi købte IT -4 togene og udbetalte hele summen før vi havde set noget på skinner herhjemme.En regering med hovedet under armen og dem der vælger det næstbedste har hovedet op i de bagerste dele på dem i EU.

  2. Danmark vurderer at kunne få 250 danske flytimer pr. stel pr år i forhold til Norge vurderer 167,5 flytimer pr stel pr år..
    Holland følger tæt på de norske vurdering for flyvetimer pr stel pr år..

    Norge flyver 167 timer pr stel pr år med deres F16 og giver F35 en halv time mere pr år………