Sommeren er travl hos redningscentralen

Selvom sommeren ikke viser sig fra sin bedste side, tilbringer mange mennesker ferien ved de danske kyster. Det betyder travlhed hos Forsvarets Redningscentral, der døgnet rundt er klar til at tage imod opkald, når folk har brug for hjælp.

Sommeren er travl hos redningscentralen

Selvom sommeren ikke viser sig fra sin bedste side, tilbringer mange mennesker ferien ved de danske kyster. Det betyder travlhed hos Forsvarets Redningscentral, der døgnet rundt er klar til at tage imod opkald, når folk har brug for hjælp.

24-07-2015 – kl. 14:18

AF CHARLOTTE JANSEN / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO
Når danskere og turister holder sommerferie i Danmark, betyder det ekstra travlhed hos Forsvarets Redningscentral, der er en del af Joint Operations Centre ved Værnsfælles Forsvarskommando. Redningscentralen koordinerer og leder den danske eftersøgnings- og redningstjeneste og modtager anmeldelser, når nogen har set noget på havet eller ved de danske kyster, der virker kritisk.
I sommermånederne modtager Forsvarets Redningscentral rigtig mange opkald fra opmærksomme og flittige danskere, der gerne vil hjælpe. Redningscentralen får mange anmeldelser, der skal undersøges, og der skal på kort tid tages mange vigtige beslutninger.
– Det er vores arbejde at vurdere, om der er tale om en nødsituation eller en misforståelse. Vi tjekker det altid flere gange for at være helt sikre, siger kaptajn Hans Henrik Schultz, der er vagthavende ved redningscentralen.
Den danske eftersøgnings- og redningstejenste har konstant tre redningshelikoptere på beredskab, og endnu en helikopter kan inds
Den danske eftersøgnings- og redningstejenste har konstant tre redningshelikoptere på beredskab, og endnu en helikopter kan indsættes, hvis der er behov for yderligere assistance. Foto: Forsvaret.
En travl weekend
Den forgangne weekend var et godt eksempel på, at sommeren er en travl tid for Forsvarets Redningscentral. Flere gange måtte de sende eftersøgnings- og redningstjenesten ud for at hjælpe personer med problemer på havet, hvor der blandt andet var et par tilfælde med badegæster, der var kommet for langt ud, en del sejlbåde, der var gået på grund eller havde motorstop og en kajakroer, der blev meldt savnet.
Fredag den 17. juli modtog redningscentralen en anmeldelse om en mand, der var blevet set i vandet cirka 200 meter fra kysten på Djursland. Redningshelikopteren blev alarmeret, og besætningen blev bedt om straks at flyve til Djursland. En anden redningshelikopter var tilfældigvis i nærheden, og fordi den kunne være fremme hurtigere end den første, blev den også sat på opgaven.
Mindre end ti minutter efter anmeldelsen var de to helikoptere på vej til Djursland. Men kort tid efter fik redningscentralen en melding om, at manden i vandet netop var blevet samlet op af en privat båd. Da centralen havde fået bekræftet, at manden havde det godt, blev operationen afblæst.
– Det sker ofte, særligt her om sommeren, at en nødsituation klares, før vi kommer ud. Der er meget trafik på havet i sommermånederne, og der er ofte andre skibe i nærheden, der kan hjælpe nødstedte hurtigere, end vi kan være fremme, siger Hans Henrik Schultz.

Vigtigt at kende personens placering

Allerede når alarmen lyder første gang, går folkene hos redningscentralen i gang med at beregne, hvor langt en person i vandet vil drive, før redningsfolkene kan være fremme. Det har stor betydning for den hjælp, der skal iværksættes.
– Vi overvejer i hele forløbet, hvordan vi bedst klarer situationen, og om vi skal indsætte flere enheder for at komme hurtigst muligt frem. Derfor er det vigtigt for os at vide så præcist som muligt, hvor personen befinder sig, siger Hans Henrik Schultz.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i en redningsaktion med øjeblikkelig varsel. Yderligere redningsskib
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i en redningsaktion med øjeblikkelig varsel. Yderligere redningsskibe kan tilkaldes med meget kort varsel. Foto: Forsvaret.
Kitesurfer ved Vorupør
Lørdag den 18. juli modtog redningscentralen et opkald fra en ung kitesurfer. Surferen kunne ikke finde sin makker, der sidst var set ude på vandet 45 minutter forinden. Redningscentralen tilkaldte straks en redningsbåd. Men efter tre minutter ringede den unge surfer igen og fortalte, at makkeren var kommet i land. Han var forpustet, men havde det godt, og redningsoperationen blev afblæst.
– Vi får mange opkald vedrørende surfere. I det her tilfælde var anmelderen også selv surfer, men for folk inde på land, der ikke har kendskab til surfing eller sejlads, kan det være svært at vurdere, om en surfer har problemer, eller om han bare tager sig en pause i vandet. Er vi bare det mindste i tvivl, sender vi altid folk ud, siger Hans Henrik Schultz.

Fakta om sø- og flyredningstjenesten i Danmark

  • Eftersøgnings- og redningsoperationer kaldes også SAR (search and rescue). I Danmark ligger ansvaret for SAR hos Indsættelsesdivisionen i Værnsfælles Forsvarskommando. Operationerne styres fra Forsvarets Operationscenter, der har ansvaret som Joint Rescue Coordination Centre (JRCC).
  • Forsvarets Operationscenter er bemandet af personel fra alle tre værn.
  • JRCC kan indsætte kapaciteter fra en lang række enheder fra Flyvevåbnet, Søværnet, Hjemmeværnet og relevante civile myndigheder. Disse enheder kommer eksempelvis fra Kystredningstjenesten, Marinehjemmeværnet og Helikopter Wing Karup
  • Hver dag året rundt er tre helikoptere på vagt med få minutters beredskab.
  • Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i en redningsaktion med øjeblikkelig varsel.
  • Redningsstationer og Marinehjemmeværnets flotiller kan efter alarmering fra JRCC indsættes med meget kort varsel.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *