Mindetavlen


Tilbage til oversigt



Dan Gyde

Dødsdato: 4. december 2008


Jydske Dragonregiment

Enhed: Jydske Dragonregiment

Afghanistan

Mission/sted: Afghanistan


Torsdag den 4. december 2008 kort før kl. 09.00, under voldsomme kamphandlinger med Taliban- krigere, syd for byen Gereshk i Helmandprovinsen i Afghanistan, blev den 22 årige konstabel Jacob Grønnegaard Gade ( 15. juli 1986 – 4. december 2008 ) livsfarligt kvæstet.
En patrulje med danske soldater, havde kort forinden forladt deres køretøjer. De gik nu til fods i området, da Jacob Grønnegaard Gade blev ramt af en skjult sprængladning. Taliban-krigere gik derefter til angreb på patruljen med maskingeværer og panserværns- raketter.
Danske og engelske soldater besvarede omgående ilden og forsøgte, at komme den hårdt sårede Jacob Grønnegaard Gade til undsætning. Ved fremrykningen blev den 29 årige overkonstabel Dan Gyde dræbt på stedet, da endnu en skjult sprængladning blev udløst af Taliban.
Begge soldater blev evakueret i helikopter til felthospitalet i Camp Bastion.

Den hårdt sårede Jacob Grønnegaard Gade døde undervejs i helikopteren af sine kvæstelser.

Begge soldater kom fra Jydske Dragonregiment i Holstebro.

Dan Gyde var den 20. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.

Kisterne med Dan Gyde og Jacob Grønnegaard Gade, blev onsdag den 10. december 2008 fløjet fra Afghanistan til Danmark, i et af forsvarets Hercules 130-J transportfly.
Fredag den 12. december 2008, ankom to af flyvevåbnets Merlin EH 101 helikoptere til Flyvestation Karup, med Dan Gyde og Jacob Grønnegaard Gade’s kister.
Der blev derefter afholdt en mindehøjtidelighed til ære for de to dræbte soldater.

Onsdag den 17. december 2008 kl. 11.00, fik Dan Gyde en militær begravelse, da han blev bisat fra Sankt Mortens Kirke i Randers, efterfulgt af jordfæstelse på Nordre Kirkegård.


Tænd et lys for Dan Gyde

Tændte lys (1)

Lys

Gustav: Virkelig en trist historie. de bedste tanker til familien

2025-12-04 09:10:50

Del denne side 🕯️🙏