Soldater træner stadig til kemisk krig

Hvad mange – heldigvis – ikke tænker over i dagligdagen, er at verden engang har været væsentligt tættere på en kemisk krig, end den er nu. Seneste store bekymring var under invasionen i Irak tilbage marts 2003. Her frygtede man at Saddam Hussain sad på store mængder kemiske våben, og derfor blev der i tiden op til trænet til en kemisk krig.

For hvad gør man egentligt, hvis der pludselig er sennepsgas i luften?

Træning og uddannelse til scenarier af den virkelig grimme slags, er dagligdag for mange soldater verden over. Og herhjemme holder vi også lærdommen ved lige – allerede ved indtræden i værnepligten undervises man i faget CBRN. Bag forkortelsen gemmer der sig ordene chemical, biological, radiological og nuclear. Tidligere blev det kaldt ABC, og udtrykket hænger den dag i dag godt ved.

Vi har fået fingrene i en række billeder fra en øvelse fra USA, hvor amerikanske tropper fra hæren træner deres kunnen. I Amerika har de 4 bataljoner, klar til at rykke ind og bekæmpe trusler som disse. De er dog ikke krig det hele drejer sig om, for en af de nyere forudsigelser er at kemiske våben muligvis vil blive brugt mod den civile befolkning. Derfor består en stor del af deres arbejde, i at assistere lokale myndigheder med sådanne episoder.

Se billederne her i galleriet. Billederne er ikke pressebilleder, men taget af en privatperson. Kvaliteten er derfor desværre svingende.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *