Der er udgivet en del bøger om Afghanistan skrevet af soldater. Men det er første gang, at en tidligere konstabel skriver om sine tanker som udsendt soldat.
Februar 2008. Den 20-årige konstabel Michael Kattrup Lassen er i Helmand med GHR. Han er en del af B-Coy hold 5, og det er første gang, han er i krig. For at fortælle om livet tæt på Green Zone til familien derhjemme i Vollerup skriver han dagbog. Hver dag kommer tanker og følelser ned på papiret. Om hvordan han har det i lejren. Om den stress han udsætter sig selv for. Om modstanderen. Om gokkerum hvor soldaterne hygger sig med sig selv, og om kammerater der bliver sprængt i luften. Alt er med, og intet er sparet, for Michael Kattrup Lassen vil have, at hans familie forstår, hvad han går igennem.
Dagbog for Danmark
280 sider i dagbogen og seks måneder efter sidder Michael sammen med nogle kammerater i Camp Bastion. Krigen er slut for Michaels vedkommende, og han er på vej hjem til Danmark. Ideen om at udgive dagbogen, så resten af Danmark også kan få del i soldatens tanker, fødes.
”Den er egentlig også for mine soldaterkammerater. Det er svært at få hul på bylden, når man kommer hjem. Man vil måske gerne fortælle, hvordan man har det, men det er svært, når man skal forklare en masse ting og forkortelser først. Man får fortalt, at man sidder i en PMV på High Ground og lige er kørt på en IED – og så er folk blevet trætte, og siger ”kom nu vi skrider i byen”. Og man er slet ikke nået frem til det, man rent faktisk ville fortælle”, siger Michael Kattrup Lassen.
Han sidder på et podie på Hovedbiblioteket i København og fortæller om bogen. Den 22-årige Michael Kattrup Lassen udgav i december Soldat i Afghanistan – om livet ved frontlinien.
Græd i søvne
Stemmen skælver når han fortæller om de oplevelser, han har fået i krigen. Oplevelser som satte sig på sindet, og som han stadig kæmper med at få på plads i sig selv, for de er en del af ham nu.
”Jeg er sikker på, at jeg havde en eller anden form for PTSD, da jeg kom hjem. Jeg sov hele tiden, og farede sammen hver gang jeg hørte en skarp lyd. Min kæreste tvang mig til psykolog, da jeg flere gange om natten lå og græd i søvne. Og det har hjulpet meget. Men jeg ville bare ikke have taget skade”. Mange af oplevelserne han fik i Helmand, kunne han ikke dele med sine soldaterkollegaer. ”Det er svært at åbne op dernede. Man vil jo ikke være sårbar, og kammeraterne skal vide, at man er der 100 procent for dem”. Inden Michael udgav bogen, var han i tvivl om, hvordan kammeraterne ville reagere på bogen. For bogen giver en indsigt i de inderste tanker og følelser. Men Michaels kammerater tog det fint. De tanker Michael havde, havde de også tænkt selv.
Michael virker som en soldat, der har været ved fronten, deroppe på podiet. Han har opnået en indsigt i krigen, og en indsigt i hvorfor han har haft det dårligt, og samtidig virker han sårbar. Men svarer velovervejet og eftertænksomt på de spørgsmål, der kommer fra tilskuerne i bibliotekssalen. ”Det var en knægt der drog af sted, men en voksen mand der kom hjem”, fortæller han selv.
Michael Kattrup Lassen er ved at færdiggøre sin uddannelse som sergent. Og derefter vil han videre på HO og læse til premierløjtnant. Arbejdet som infanterist vil han gerne bytte ud med et CIMIC job. Bogen og de foredrag han giver rundt omkring på skoler, har hjulpet ham til at bearbejde de oplevelser han fik i Afghanistan. ”Og ja jeg vil gerne af sted igen. Næste gang er jeg jo mere forberedt”, smiler han.
Interview d. 08.12.09 af Go’ morgen Danmark TV2
