S-ordfører: En uværdig klapjagt på Trine Bramsen

Socialdemokratiets politiske ordfører kalder De Konservativ kritik af Bramsen for ”i småtingsafdelingen”.

Forsvarsminister Trine Bramsen modtager fregatten IVER HUITFELDT med flag. Foto:Forsvaret

En uværdig klapjagt.

Jeppe Bruus, politisk ordfører for Socialdemokratiet, giver ikke meget for De Konservatives melding om, at Trine Bramsen (S) ikke egner sig som forsvarsminister.

– Jeg synes sådan set, at de skulle holde inde. De er ude i en klapjagt, der er uværdig. Jeg oplever desværre, at De Konservative har meget travlt under den her evakuering med at skyde løs, siger Jeppe Bruus.

Udenrigsordfører Marcus Knuth og forsvarsordfører Niels Flemming Hansen fra De Konservative har onsdag aften i en kommentar i Berlingske rettet skarp kritik af forsvarsministeren.

De efterspørger i kommentaren, hvorfor regeringens støttepartier “stadig holder hånden under Trine Bramsen som forsvarsminister”.

– Vi har i hvert fald fået nok. Danmark fortjener en forsvarsminister, som vi kan stole på, og som står ved sit ansvar.

LÆS OGSÅ :  Partier vil have undersøgt sene Afghanistan-evakueringer

– Det kan man desværre ikke sige om Trine Bramsen, afslutter ordførerne.

Kritikken går blandt andet på, at forsvarsministeren “tager til vælgermøde på Ærø for at tale om sæler den dag, hvor Kabul falder til Taliban”.

– Det er i småtingsafdelingen i forhold til at rasle med sablen omkring ministerafgang. Jeg synes, de falder i niveau her, og tiden er til lige at indstille klapjagten.

– Jeg har også hørt flere politikere sige, at de faktisk har oplevet en utrolig god betjening i Udenrigspolitisk Nævn. Derfor synes jeg, at det er alt for let købt at skrive den her slags ting.

LÆS OGSÅ :  Hovedparten af danske soldaters afghanske tolke er evakueret

– De prøver at gribe efter, hvad de kan, for at se om de kan skabe opbakning til at vælte en minister. Det synes jeg ikke er rimeligt, og det er uholdbart, at de prøver at samle til bunke. Det synes jeg, de skulle holde inde med, siger Jeppe Bruus.

Han pointerer, at “der har været en evakuering i gang under ekstrem vanskelige vilkår, som faktisk er gået godt”.

Jeppe Bruus henviser i stedet til en kommende evaluering af hele situationen omkring evakueringerne fra Kabul.

– Det er klart, at der skal være en evaluering af det. Det er sat i gang, og der kommer også en parlamentarisk proces omkring det.

/ritzau/

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Hmm… det er et småligt hævntogt efter, at Forsvarskommandoen er blevet sat så gevaldigt på plads ved at få hærchefen sat i fængsel for sin svaghed overfor imødekommende damer.
    Karakteristisk nok holder Søren Pape Poulsen sin mund: Han er godt klar over, at hans “forlovedes” rekruttering af legetøj på værtshuse bestemt ikke holder til et eftersyn.

    Ret beset klarer Trine Bramsen opgaven ganske udmærket. De konservative kan måske – måske – få Trine Bramsen fjernet; men det er dumt af dem, fordi der kommer en 2. halvleg, hvor man så fremragende husker.

    Én af grundene til ikke at være po