Royalt besøg under øvelse i Oksbøl

Bemærk: Denne artikel er mere end 16 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Det næste hold soldater til Afghanistan (ISAF 10) er i denne uge ved at afslutte uddannelse og træning. Onsdag besøgte Kronprins Frederik og Prins Joachim de godt 700 soldater, der var midt i den afsluttende øvelse.

Kronprinsen fik blandt andet demonstreret, hvordan ISAF-styrken behandler hårdt sårede soldater på infirmeriet. Men også minerydning, fjernstyrede fly og morterer var på besøgsprogrammet. Kronprinsen havde noteret sig, at soldaterne gik op i deres arbejde med liv og sjæl og fortalte, at det er soldaternes mod og professionalisme, der imponerer mest.

idste punkt på agendaen for Kronprins Frederik var deltagelse i et angreb sammen med udrykningsstyrken i ISAF 10. Her var Kronprinsen en del af besætningen på en kampvogn Leopard 2 A5. Prins Joachim besøgte først logistik-funktionerne i ISAF 10. Om eftermiddagen besøgte Prinsen et af infanteri-kompagnierne og stabsfunktionerne i ISAF 10.

Kronprins Frederik og Prins Joakim deltog i en feltfrokost med repræsentanter for ISAF 10 samt ledelsen fra 1. Brigade, som har det overordnede ansvar for uddannelsen af ISAF-styrken.

Der var der også lejlighed til at tale med engelske officerer, der deltager i øvelsen.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte