Regeringen vil have 500 ekstra værnepligtige

Værnepligts hold aug. 2015 Livgarden. Foto: Krigeren.dk

I fremtidens forsvar skal værnepligtige uddannes til at beskytte og bevogte strategisk vigtig infrastruktur i tilfælde af militær konflikt, der kræver udsendelse af den nye danske brigade.

Regeringen vil hvert år uddanne 500 ekstra værnepligtige. Værnepligten skal fortsat være fire måneder, men skal målrettes, så de værnepligtige er klar til at påtage sig nye opgaver i fremtidens forsvar.

Det fremgår ifølge DR Nyheders oplysninger af regeringens udspil til nyt forsvarsforlig, som offentliggøres i morgen.

De 500 ekstra værnepligtige skal alle være frivillige. Det har især været vigtigt for Liberal Alliance, der som udgangspunkt helst vil helt af med værnepligten. I hvert fald i den form hvor unge mænd tvinges til at aftjene værnepligt.

Allerede nu er stort set alle de omkring 4.200 værnepligtige frivillige, og i dele af forsvaret er der ligefrem venteliste.

I dag er den generelle værnepligt mest af alt en smagsprøve på uddannelsen til soldat. De unge mænd og kvinder, som derefter ønsker at gå videre og få en egentlig militæruddannelse, skal så videreuddannes i forsvaret.

Regeringen vil foreslå, at de værnepligtige fremover målrettet uddannes til at løse opgaver med bevogtning og beskyttelse af strategisk vigtig infrastruktur, oplyser DR Nyheders kilder.

Den nye værnepligt skal ses i sammenhæng med en helt ny organisering af dansk forsvar, som skal kunne leve op til Natos behov i forbindelse med et langt større fokus på truslen fra Rusland.

En ny brigade

Både forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bekræftede i sidste uge, at regeringen vil foreslå, at Danmark opbygger en brigade på 4000 soldater.

Den skal kunne udsendes alene, hvis f.eks. Nato har behov for det i forbindelse med en militær konflikt med Rusland.
Værnepligtiges opgave

I dag kan Danmark kun udsende soldater, der indgår som en del af en militær aktion sammen med andre Nato-lande eller en anden international koalition.

I tilfælde af en sådan Nato-mission, hvor brigaden er udsendt, er der brug for andre til at bevogte strategisk vigtig infrastruktur som lufthavne og havne. Også fordi Danmark i den situation skal kunne servicere Nato.

Det er den opgave, de værnepligtige fremover skal uddannes til at løse.

Regeringens udspil betyder, at værnepligtige i et antal år efter aftjent værnepligt skal stå i en særlig totalforsvarsstyrke, så de kan indkaldes, hvis der bliver brug for det.

De Konservative har i de interne regeringsforhandlinger ønsket endnu flere værnepligtige og længere værnepligt. Det samme krav vil Dansk Folkeparti møde op med, når forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig går i gang i morgen eftermiddag.

Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Vi har ikke brug for 500 ekstra værnepligtige per årgang, men 5000. Forsvarsbudgettet bør som minimum fordobles, hvilket der sagtens kan findes penge til.

    Vores samfund undergår en fundamental demografisk og kulturel forandring. Dermed er der lagt op til interne uroligheder, som bestemt kan udvikle sig til borgerkrigslignende tilstande.

    Vi har brug for mindst fem nye infanteribataljoner og våben til bykamp.

    Jeg er ikke typen der råber ulven kommer, men objektivt set, alt taget i betragtning, så er min bedste vurdering at vi som minimum kommer til at opleve borgerkrigslignende tilstande.

    Vi mangler også en eksperimentel enhed, hvor vi bygger vores egne lavbudget kamprobotter og energivåben. Våben der kun har taktisk rækkevidde og derfor er billige og nemme at bygge. Våben der primært er designet til kamp i bymiljø.

    For skulle vores nuværende etniske og kulturelle konfliktdynamik, videreudvikle sig til reelle borgkrigs kampe, så mangler vi fodsoldater i titusindvis. Kamprobotter, simple af design mangler vi også. Igen i titusindvis.

    Millimeterbølgevåben, eksempelvis bygget på brugte mobil-antenner, altså dem fra mobilmasterne, bør vi også ombygge til våben med taktisk rækkevidde i bymiljø. Disse våben har potentialet til at neutralisere en modstander uden at behøve at dræbe vedkommende. Dermed kan vi reducerer kamptab på begge sider og dermed reducerer konfliktdynamikken.

    Såfremt muligt, bør vi enten indkøbe eller deltage i projekter der udvikler lasersystemer til nedkæmpelse af granater og misiler.

    Til alle tosserne, der kun tror at vi kan vinde en eventuel borgerkrig, ved brug af vores militære kapaciteter, så skal jeg erindre om at vi bør oprette et freds-departement, med freds-soldater (ikke aktivister), jævnfør den doktrin som eksempelvis projekt freds-ministerium har talt for i mange år.

  2. Med al respekt for mine kammerater i værnepligten. Så kunne jeg ikke tænke mig at drage i krig med dem. Med den træning værnepligten har givet os så tror jeg ikke vi er andet end sjove skydeskiver for de professionelle soldater på den anden side.

    Vi kan dog altid råbe FALKUSE eller VOVS efter dem! Så trækker de sig nok tilbage!

  3. Som tidligere værnepligtig og vagtgående garder i Den Kongelige Livgarde, må jeg udtrykke min overraskelse over, at regeringen vælger at prioriterer flere værnepligtige i Forsvaret. Regeringspartierne taler om det meget omtalte “substantielle løft” til Forsvaret, med henblik på at styrke vores position of forsvarsmekanismer ift.

  4. Kære alle – kære Regering,
    Tag jer nu sammen.
    500 extra værnepligtige er ligegyldigt.
    Der eneste, der er retningsgivende, er hvilke opgaver, der skal løses fremadrettet og her batter 500 værnepligtige ekstra + lidt ekstra kapaciteter INTET.
    Se dog realiteterne i øjnene:
    Dansk forsvar – Forsvaret og Hjemmeværnet – står foran et meget, meget stort fremtidigt opgavekompleks, som kun kan løses ved en hensigtsmæssigt, fleksibel og innovativ anvendelse af værnepligtige, reserven, Hjemmeværnet og stående styrke.
    Der er brug for flere kapaciteter, mere materiel og – frem for alt – mere personel. Det løses ikke med en brigade og 500 ekstra værnepligtige.
    Se på den sikkerhedspolitiske situation og på truslerne og ager derefter.
    Det er ikke ret svært. Se på Norge, Sverige, Finland, Baltikum, Polen m.v.