
De soldater fra Flyvevåbnet, der var udsendt med Challenger bidraget som led i kampen mod pirateri, belønnes med medaljer i dag på Flyvestation Aalborg .
Soldaterne har søgt, fundet og rapporteret om pirataktiviteter både langs kysten og ude på det åbne hav ved Somalias kyst siden den 1. december 2011. Soldaterne skulle have været hjemme den 31. januar, men med succesen i bagagen ønskede NATO det danske bidrag forlænget. Operation Ocean Shield blev forlænget til den 18. februar 2012.
I dag modtager så det første hold soldater sine medaljer af ingen ringere end en af missionens øverste chefer, admiral Jacques de Solms fra NATO´s Maritime Component Command i Northwood, England og af chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Røboe Dam.
Kommentare