OVERBLIK: Fredsaftale kan sætte stopper for 18 års krig

Amerikanske styrker blev sendt til Afghanistan efter angrebet 11. september. Nu kan de være på vej hjem.

Danske soldater i Afghanistan. Arkivfoto - Foto: HOK

USA og Taliban-bevægelsen har lørdag underskrevet en fredsaftale, der potentielt kan sætte en stopper for 18 års krig i Afghanistan.

Aftalen indeholder således en plan for tilbagetrækningen af amerikanske styrker samt øvrige internationale styrker – herunder danske.

USA gik ind i Afghanistan i kølvandet på angrebet 11. september 2001 i USA. Taliban holdt dengang hånden over Osama bin Laden, der stod i spidsen for den militante gruppe al-Qaeda, der stod bag angrebet.

Her kan du få overblik over den fredsaftale, der er underskrevet lørdag:

LÆS OGSÅ :  To danske soldater i Afghanistan har fået coronavirus

* Aftalen blev underskrevet i Qatars hovedstad, Doha, der er Talibans politiske hovedkvarter. Her har forhandlinger stået på det seneste halvandet år.

* Aftalen indeholder en tidslinje for tilbagetrækningen af amerikanske soldater og øvrige Nato-soldater fra udstationeringen i Afghanistan. Styrkerne skal trækkes ud landet i løbet af de næste 14 måneder.

LÆS OGSÅ :  To danske soldater i Afghanistan har fået coronavirus

* I løbet af de første 135 dage fra lørdag skal antallet af amerikanske soldater efter planen reduceres fra 13.000 til 8600.

* Aftalen indeholder en garanti fra Taliban om, at bevægelsen vil forhindre militante grupper – herunder al-Qaeda – i at udgøre en trussel mod USA og dets allierede med afsæt fra afghansk grund.

* Aftalen pålægger Taliban at sætte en dialog i gang med den afghanske regering og politiske grupper om at indgå en permanent landsdækkende våbenhvile. Der skal samtidig laves en aftale om deling af magten i landet.

LÆS OGSÅ :  To danske soldater i Afghanistan har fået coronavirus

* Op i mod 5000 Taliban-fanger vil ifølge aftalen senest 10. marts blive løsladt. Det samme vil 1000 personer, der er taget til fange af Taliban.

Kilde: Reuters.

 

 

 

/ritzau/

Skrevet af KrigerenDK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0