Sikre hangarer til nykøbte kampfly i Norge står ikke klar før 2020, og det er en stor fejl, mener forsker.
Norge parkerer nye kampfly for milliarder i telte, da planlagte hangarer ikke kan stå klar før om tre år.
– En planlægningsfejl af dimensioner. Der er noget fundamentalt galt med den forsvarspolitiske planlægning i Norge, siger forsker Ståle Ulriksen ved Sjøkrigsskolen til Adresseavisen.
Det første af de 51 nye kampfly af typen F-35 ankom 3. november.
Ståle Ulriksen mener, at de forstærkede hangarer burde stå klar ved leveringen af de første kampfly.
– Jeg bliver skræmt. Vi har vidst i mange år, at disse fly skulle komme. Jeg bliver simpelthen rystet, siger forskeren til avisen.
Aage Lyder Longva, som er næstkommanderende i Luftforsvaret, bekræfter, at forsvaret må bruge midlertidige teltløsninger. Først i 2020, når mindst 22 af de nye fly er leveret, vil de specialbyggede hangarer til 2,26 milliarder norske kroner stå klar.
– Mens vi venter på robuste hangarløsninger, vil vi benytte den nye vedligeholdelseshangar til at parkere F-35. Vi vil også benytte tilpassede flyklargøringshaller i forstærket plast, siger Longva.
Forsvaret i Norge er endt i denne situation, da basen i Ørland, hvor flyene skal stå, oprindeligt var planlagt som en fredsbase uden betonhangarer.
Men 16. juni besluttede Stortinget at bevilge penge til at bygge hangarer i beton for at beskytte den gigantiske investering.
Norge investerer 81 milliarder norske kroner i flyene. Leveringsomkostningerne er beregnet til over 270 milliarder norske kroner.
Ørland ligger omkring 60 kilometers flyvetur fra Trondhjem.
/ritzau/NTB
Det, der er sagen er, at planerne er blevet revideret siden 2014. Det gør naturligvis at stationeringen bliver ændret – og dermed de forbundne infrastrukturomkostninger.
Det jeg bare tænker på i den sammenhæng er: Kunne man evt. fremrykke den danske introduktion af F-35, så man “lånte” nogle af de F-35. Jeg formoder, at man udmærket kan rumme dem i de hardnings, man har på Skrydstrup. Det kunne da godt være, at man kunne vinde et halvt års tid?
Jeg kender ikke de konkrete planer. Tilsyneladende er SeaHawk rykket ned på eskadrilleplan i omskolingen? Det skulle så frigøre centrale kræfter.
Årsagen til, at jeg mener, at det haster er: Danmark har kun kræfter til at introducere ét nyt fly ad gangen. Så jo hurtigere vi sikkert kan få F-35 operativt, jo hurtigere kan vi komme i gang med det næste fly, som formentlig er Taifun. De to fly supplerer hinanden ganske udmærket.
Det vi må se i øjnene er, at når Rusland er brudt sammen, så er der faktisk kun Danmark, der er en troværdig herre på Østersøen. Vi ser allerede, at Ruslands arktiske vrangforestilling støt og roligt falder fra hinanden.
“Leveringsomkostningerne er beregnet til over 270 milliarder norske kroner” !!!??
Det skader ikke flyet, det sådan man parkerer flyene når de er ude i verden og opererer…. men enig i planlægningen ikke er gennemtænkt
Vi skal nok ikke finde tryghed i at de også har valgt at købe de fly
Stærkt man kan tydeligt se Norge og Danmark stadig er brødre Lasse
Så må vi håbe de er opvarmede
Same shit different contry
…kan vi ikke laane dem en hangar?
Det kunne sagtens være Danmark
I DK kommer de til at stå under åben himmel.. der var ikke råd til telte…
Argh det ik helt rigtigt
Endnu et resultat fra NATOs oprustning, der bare heller ikke her er gennemtænkt – tsk tsk tsk !!!
Det her lyder altså helt skævt »Norge investerer 81 milliarder norske kroner i flyene. Leveringsomkostningerne er beregnet til over 270 milliarder norske kroner.«
Det koster vel ikke over 3x så meget at få flyvemaskinerne leveret som at anskaffe dem?
Mon ikke det stammer fra denne passage fra NTB: »Forventet kostnad for anskaffelsen, basert på en valutakurs på 8,44, er på 81,3 milliarder 2018-kroner. Levetidskostnadene er beregnet til over 270 milliarder, inkludert anskaffelseskostnadene.«
Send gerne en note til Ritzau om at ‘levering’ og ‘livstid’ ikke er helt det samme.